Dans · tags: .

Lege-time for voksne

Leg for legens egen skyld. Leg for sjovs skyld. Der er intet indhold, kun formålsløs leg i forestillingen The Great Paradox of Play af svenske Samuel Gustavsson. Ifølge programmet vil Samuel Gustavsson overraske, inspirere, undersøge, fejre og bringe den formålsløse leg tilbage ind i vores voksenliv. Om det lykkes Samuel Gustavsson at inspirere sit voksne publikum til at lege videre derhjemme, afhænger nok af hvor stort et legebarn, man er. Tempoet i nycirkusforestillingen, der koncentrerer sig om trylleri, er i al fald yderst adstadigt, så alle voksne kan følge med. Bevidst eller ubevidst, så går det endda af og til så langsomt i forestillingen, at tryllekunstnerne selv kommer til at afsløre deres magi. Hermed er publikum godt hjulpet på vej til at trylle videre derhjemme i dagligstuen.

På scenen ses tre tryllekunstnere svenske Axel Adlercreutz, finske Robert Jägerhorn og danske David Tholander. De tre herrer fremtryller glas med vand fra deres høje Sufi-danser-hatte, og får det vand, som de ikke drikker, til igen at forsvinde i de tilsyneladende bundløse hatte. Selv ud af en pude fremtrylles et glas vand endda umiddelbart efter en heftig pudekamp. Snart mangler en af herrerne en sko, og sørme om den ikke også gemmer sig i en af hattene. Men ellers er det ikke den mest spektakulære tryllekunst, der fremvises på scenen. Især ikke når tingene, der forsvinder – og dukker op igen, er så små, at man ikke se dem fra række ni. En fingerring fra en publikummer der trylles over på et reb, kan vi for eksempel ikke se. Vi kan dog se en hvid fjer, som svæver over scenen og suser rundt mellem de tre tryllekunstnere. Desværre bliver den ikke tryllet om til fem høns, men forbliver en lille fjer, der dukker op igen og igen, så man til sidst ønsker at den helt forsvinder. Mest magi skaber næsten elektronkomponisten Sture Ericson, som sidder på scenen med sin mac samt et par instrumenter og skaber et interessant og fint timet lydunivers til de tre tryllende herrer.

Bedst er de tre tryllekunstnere, når de ikke tryller, men bare fjoller rundt på scenen. Som når de suser ud og ind bag tre skærme, der står på scenen. Eller når de sidder på en kasse og bare trommer med fingrene på deres egne ben – og sidemandens. Disse små absurde optrin er finurlige samt sjove og meget mere underholdende at se på end en kugle, der svæver nede i knæhøjde. Disse fjollerier kan inspirere til ikke at tage livet så tungt, men bare lege.

Efter premieren på Baltoppen drager Rapid Eye på turné med The Great Paradox of Play i Danmark og Finland og den 13. og 14. april spiller forestillingen på Stadsteatern i Landskrona.

The Great Paradox of Play

Rapid Eye. Foto: Karoline Lieberkind

Fakta:
The Great Paradox of Play
Baltoppen
Rapid Eye: Axel Adlercreutz, David Tholander, Robert Jägerhorn og Sture Ericson
Instruktør: Samuel Gustavsson
Scenograf: Signe Beckmann
Komponist og musiker: Sture Ericson
Lysdesign: Iro Suraci

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)