Dans · tags: .

Kunsten at gå

På et underlag af to tons salt placeret i en knivskarp kvadrat går en danser rundt og rundt. Med sin gang danner danseren et ellipseformet spor i saltet. Hun går både til rytmen i Steve Reichs minimalistiske slagtøjskomposition Drumming (1971), og imod den. Lidt efter lidt træder flere dansere ind på det hvide kvadrat, og snart tegner der sig to ellipseformede spor i saltet. Efterhånden bliver de to geometriske spor udvisket af andre former og figurer. Den endeløse række af cirkler, kurver og spiraler, som de seks meget forskellige danserne går, skaber fodspor i alle retninger. På den hvide salt-kvadrat tegner der sig efterhånden en form for struktureret kaos, sådan som vi kender det fra et maleri Jackson Pollock.

Danserne slentrer ikke roligt af sted, men går raskt til i deres vandrestøvler, og det skulle ikke undre, hvis de har taget 9000 trin, når værket 9000 STEPS (2015) slutter efter 65 minutter. Det er ikke behageligt træningstøj eller løst joggingtøj, danserne går rundt i, men stramme jeans og t-shirts. Til forveksling ligner danserne publikum. Derfor er det også nemt at identificere sig med danserne, når de i højt tempo passerer forbi i deres regelmæssige gang, som kan påminde om ens egen næsten fastlagte og skemaagtige gangmønster i hverdagen.

9000 STEPS er med sin stramt koreograferede gang i gentagende mønstre et rituelt værk, der tager udgangspunkt i menneskets evne til at gå. Hverdagshandlingen at gå, bliver så at sige løftet op til at være en kunstnerisk disciplin. Men er det interessant at se på mennesker, der bare går rundt? Ja, det er det. Det er faktisk meget meditativt at se på den repetitive gang. Som tilskuer bliver man suggestivt draget ind dansernes rytmiske gang – og naturligvis Steve Reichs musik, og man får lyst til at rejse sig fra sin stol og gå med og være en del af fællesskabet.

Det betyder naturligvis også meget for oplevelsen, at forestillingen opføres en herlig sommeraften på Ofelia Plads, en gammel havnekaj mellem Operaen og Amalienborg Slot i Københavns centrum. Gamle træskibe glider forbi i den gyldne solnedgang, mens danserne går, som gjaldt det livet. Her på kajen mellem vand og land og i overgangen mellem dag og nat passer 9000 STEPS perfekt ind.

9000 STEPS er mere end blot travende trin i mønstre, der er også ”rigtigt” dans i værket. Her er moderne bevægelser, piruetter og fejende trin, der får saltet til sprøjte af sted, men også trin fra den folkloristiske kædedans, der danses med plisserede kapper over skuldrene. Kapperne konverterer danserne senere til skørter for derefter at snurre rundt i den cirklende religiøse sufi dans. Med fælleskabet i folkedansen og sufismens religiøse dans er vi igen tilbage ved det rituelle tema i 9000 STEPS.

Værket 9000 STEPS (2015) er skabt af den australskfødte koreograf Joanne Leighton, som efter at have haft sin base i Belgien nu bor i Paris, hvor hun i 2015 grundlagde kompagniet WLDN. Joanne Leighton skaber stedspecifikke værker og hun har selv været rundt i København og omegn for at finde passende steder til sit værk, der danses ved solopgang og solnedgang. Ud over at blive danset på et underlag af salt på Ofelia Plads i Københavns Havn er værket også blevet opført på et jordunderlag i Naturpark Amager og til sidst danses værket i sand på Amager Strand.

9000 STEPS af Joanne Leighton/WLDN

Foto: Maja Nydal Eriksen / Metropolis

FAKTA
9000 STEPS
Metropolis (Københavns Internationale Teater)
Ofelia Plads, Naturpark Amager og den 4. og 5. august på Amager Strand.
Koreografi og iscenesættelse: Joanne Leighton
Dansere: WLDN (Lauren Bolze, Marion Carriau, Marie Fonte, Marie-Pierre Jaux, Arthur Perole, Alexandre Da Silva)
Musik: Steve Reich (Drumming)
Kostumer: Alexandra Bertaut
Scenografi: Tovo & Jamil

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)