Arkitektur & design · tags: , .

Kühne & Co udnytter byens spildplads

I Rotterdam vil man gerne have flere indbyggere til at bo i centrum. Derfor skal al spildplads udnyttes, og den opgave er arkitektfirmaet Kühne & Co specialister i at løse.

Mellem to huse, der står på hver sit gadehjørne, har arkitekt Joost Kühne skabt en bygning, som svæver over gaden i anden sals højde. I denne bro-bygning, der er kilet ind imellem de to eksisterende huse, er der indrettet lejligheder og på det flade tag er der naturligvis en stor terrasse med græsplæne. Smart:

Svævende bygninger optager ikke plads

Svævende bygninger optager ikke plads

Kühne & Co’s kontor ligger også på et sted i byen, som kan kaldes spildplads, nemlig en smal tarm, hvor der er indrettet parkeringsplads. Over en række parkeringsbåse står domicilet på stolper, så der stadig kan parkeres under huset. Bygningen er altså temmelig smal, men hvad den ikke har i bredden har den i længden og højden. Arkitekt Joost Kühne bor også selv i det smalle hus, og på taget har han sin helt private græsplæne.

Kühne og Co domicil

Kühne og Co domicil

Joost Kühne foran sit eget hus

Joost Kühne foran sit eget hus

Skriv en kommentar

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)