Litteratur & film · tags: , .

Japanske postordrebrude til USA

I sin roman Og vi kom over havet (på dansk 2014) giver den amerikanske forfatter Julie Otsuka stemme til de japanske postordrebrude, der omkring år 1920 rejste fra Japan til USA. Her ventede der ingen amerkansk drøm, men hårdt slid, rascisme og undertrykkelse. De japanske mænd i USA, som har inviteret pigerne over havet, har sendt dem gamle fotografier af sig selv, så der venter ikke de forventningsfulde piger en jævnaldrende mand. De umage par får dog børn alligevel. Men da børnene bliver store, oplever forældrene, at børnene lægger afstand til dem og deres kultur. Børnene giver sig selv amerikanske navne og tillægger sig amerikanske manerer.

Da japanerne angriber Pearl Harbor i 1941, bliver alle japanere i USA anset for at være fjender eller endda spioner, og de bliver interneret – også børnene der er født i USA. Japanerne forsvinder lige så ubemærket, som de kom til USA.

Det helt særlige ved Og vi kom over havet er den fortællersynsvinkel, som Julie Otsuka bruger. Hun benytter et “vi” som fortællestemme. I en opremsende stil fortæller hun de japanske kvinders historie centreret om forskellige temaer. Om de unge kvinders forventninger til deres kommende ægtemænd hedder det: ”På skibet spurgte vi tit os selv: Ville vi kunne lide dem? Ville vi elske dem? Ville vi genkende dem fra fotografierne, når vi så dem på kajen?

I sidste kapitel skifter fortællestemmen dog. Stadig er det et fortællende “vi”, men nu er det amerikanerne, som fortæller om de forsvundne japanere.

Den opremsende stil og det kollektive “vi” kan godt virke lidt køligt, distancerende og fremmedgørende. Men meget interessant og spændende er stilen. Den synes umulig, men den fungerer – i al fald på de knap 200 sider, som romanen fylder.

roman fra forlaget hr-ferdinand

Foto: Forlaget Hr. Ferdinand

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)