Litteratur & film · tags: bog, Byer, nytår.
I misosuppen
Fy for dælen – det er noget af en bog jeg har fået kværnet her, søndag. Rå vold og splatter i Tokyos natteliv lige op til nytårsaften. Samtidig er denne psyko-thriller også meget interessant i måden den forholder sig til Vesten og Japan. Blandt andet filosoferer bogens japanske hovedperson over de forskellige måder mennesker er ensomme på i USA og i Japan.

Bogens forside. Foto: saxo.com/dk
Bogen er flot oversat så jeg som vesteuropæisk læser føler mig godt ført ind i denne helt anderledes kultur- og sprogkreds. Kan blandt andet bestilles på Saxo.
Og så er det stadigvæk jeg tænker på krimier, overdreven splatter, vold, ekstremisme – hvorfor egentlig skrive om det, tegne -fx mangaer, som jeg skrev om forleden i forbindelse med Brandt’s udstilling- om det, lave film om det. Vi ved jo godt at ondskaben findes, har man sagt hvid siger man også sort. Skal vi virkelig mindes om det ……………..
Jeg håber det lykkes mig at få bearbejdet de grumme billeder jeg fik for mit indre blik da jeg læste bogen. Voldsom og så alligevel anbefalelsesværdig bog. Specielt på grund af den japanske hovedpersons tanker og formidlingen af en flig af japan idag.






