Kunst · tags: .

Humor af Hans-Peter Feldmann

Louisiana viser i øjeblikket en udstilling med Louise Bourgeois’ såkaldte “celler”. Normalt holder jeg meget af den franske kunstners installationer. Jeg bliver fanget af de historier, som man kan læse ind i disse mystiske “celler”. Men jeg synes altså ikke, at Louisiana har de rammer, der skal til for at vise de ret store installationer. Der er simpelthen alt for lavtloftet på Louisiana, og udstillingslokalerne bliver klaustrofobiske. Det er jo kun meningen, at “cellerne” skal være klaustrofobiske som fængsels- og munkeceller – ikke hele museet.

For et par år siden så jeg Louise Bourgeois’ “celler” i Haus der Kunst i München, her var der rum nok til Bourgeois’ pladskrævende værker.

Så passer den tyske kunstner Hans-Peter Feldmanns såkaldte modifikationer af ældre malerier bedre ind på Louisiana (i den gamle villa).

Hans-Peter Feldmann laver enkle og subtile modifikationer af gamle, højtidelige malerier, så de bliver sjove – vanvittig sjove faktisk. De muntre modifikationer får os naturligvis til at se på de bedagede motiver på en ny måde, de bliver opdateret, sat ind i en ny kontekst og fortæller en ny historie.

Feldmann portrætter

Foto: Louisiana

Værk af Hans-Peter Feldmann

Foto: Louisiana

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)