Arkitektur & design · tags: .

Græskarmanden er her igen

Meget passende åbnede Tivoli sin Halloween-fejring fredag den 13. Det er 12. gang, at Tivoli fejrer Halloween, en fest der varer tre uger.

På programmet er blandt andet ”Det hjemsøgte Børnehjem”, som er flyttet ind i Rutschebanen i forlystelsen Skærsilden. Historien tager afsæt i karaktererne Grevinde Tezlowski og Professor August Adrianson, der var ledere af børnehjemmet Villa Bernadotte. Da Villa Bernadotte lukkede, kom sandheden om en lang række hemmelige forsøg på stedet frem i dagens lys. De to forvaltere blev aldrig pågrebet, og rygtet vil vide, at de søgte tilflugt i den ikoniske Rutschebane, der rummer hemmelige gange og kældre.

Lørdag den 28. oktober kl. 18.00 bliver Tivoli hjemsøgt af over 150 udklædte monstre, når Copenhagen Zombie Crawl lægger vejen forbi Tivoli. Fans af skræk og uhygge kan se frem til et optog med zombier, genfærd, filmuhyrer og andre skrækvæsener.

Desuden pynter 22.000 græskar op i Tivoli, heriblandt Danmarks 7 største af slagsen.  Danmarksrekorden fra 2012 lyder på 451,4 kilo, mon bliver den slået i år, hvor planterne ikke har manglet vand?

Halloween i tivoli

Halloween i Tivoli. Scary Kontrollører. Foto: Lasse Salling

Halloween i Tivoli.

Halloween i Tivoli. Veteranbilerne. Foto: Lasse Salling

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)