Litteratur & film · tags: , .

Et minuts stilhed

Hvem har ikke prøvet at beundre sin lærer meget højt eller måske endda at elske? Om dette evige tema skriver Siegfried Lenz i romanen Et minuts stilhed.  

Siegfried Lenz fortæller om den skrøbelige kærlighed mellem den 18-årige gymnasieelev Christian og hans engelsklærer Stella. Deres skjulte og umulige forhold varer kun en sommer, så dør Stella, og Christian står tilbage med en sorg, som han ikke kan vise.

Den forbudte kærlighed modner og udvikler Christian. Fra at være en ubekymret dreng bliver han en eftertænksom mand. For som Stella siger til Christian:

“Det vi fortier, Christian, er somme tider mere betydningsfuldt end det, vi siger højt”. 

På under 150 formår Siegfried Lenz at beskrive uskyldstabet, overgangen fra barn til voksen, den første kærlighed og mødet med den største sorg. Og det gør han med et meget præcist og rammende sprog.

Et minuts stilhed er en flot roman, som anbefales – også til andre end gymnasieelever og deres lærere.

Et minuts stilhed af Siegfried Lenz

Foto: Hovedland

Læs mere om forlaget Hovedland

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)