Litteratur & film · tags: , .

Det er skide skræmmende

Jeg har skrevet et par satiriske strofer om overvågning:

Der er kameraer alle steder, de gemmer dem i fuglereder.
Jeg ta’r pænt tøj på, når jeg går tur med hunden,
jeg vil ikk’ lign’ en hjemløs, eller kig’ efter en dejlig tøs,
når jeg sådan bliver filmet fra top til bunden.

Over alt flyver de her droner, som en mass’ nysgerrig’ koner.
De holder øje med hvert eneste skridt jeg ta’r.
Ligner jeg mon en terrorist eller en ekshibitionist?
Eller ligner jeg bare’ en gammel, bange nar?

Jeg smiler angst og fjoget, når mine indkøb bli’r overvåget.
Kameraet zoomer ind på min te og rosmarin,
køber jeg ikk’ hakket svin og heller ingen øl og vin,
så bli’r jeg nok mistænkt for at være muslim.

Det er skiiide skræmmende!

Min’ mails bli’r ikk’ makuleret, dem har PET arkiveret.
Så jeg tør ikk’ skrive, at Søren Pind er en dum stodder.
Skønt han ikk’ virker ret kvik, så er jeg bange for hans blik.
Jeg føler, at jeg deltager i tv’s  Big Brother.

Mit rejsekort afslører let, om jeg rejser med bus eller jet.
Min færden bliver kortlagt som et truet dyr.
De ser, om jeg bor på hotel, eller går på kinky bordel.
Tænk, at lille jeg er sådan en spændende fyr!

Vi er altid tre på linjen, når jeg taler ømt med veninden.
Hvem mon det er, som er med på en saftig lytter?
Må jeg ikk’ tale om bryster og mine specielle lyster?
Bør jeg kun tale om vejret – og ikk’ sige numse-rytter ?

Det er skiiide skræmmende!

Hvor kan man være i fred? Hvor er det helt sikre sted?
hvor ka’ man tale uforstyrret i sin telefon?
Jo, i spjældet er ingen told, her er slet ingen kontrol.
Du er fri, hvis du er terrorist eller spion!

Det er skiiide  …. tankevækkende!

De satiriske vers

Samfundets satiriske vagthund

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)