Dans

Når to mennesker mødes

Det canadiske dansekompagni Daniel Léveillé er på en kort turné rundt i Danmark, hvor de besøger Aalborg, Odense, Aarhus og Baltoppen LIVE i Ballerup. Kompagniet Daniel Léveillé har tidligere besøgt Danmark. I 2010 dansede de Crépuscule des océans på Baltoppen LIVE og i 2014 gæstede de Dansehallerne med The Modesty of Iceberg. På den nuværende turné danser de værket Solitudes Duo (2015), som er det hidtil bedste værk, kompagniet har vist i Danmark. Og det siger faktisk ikke så lidt.

Der sker meget på den canadiske dansescene, det har danske danse-tilskuere kunnet bevidne i denne teatersæson. I efteråret viste Teater Republique, den enestående forestilling Battle Ground af og med canadiske Louise Lecavalier. Hun var en fantastisk oplevelse, og nu er Daniel Léveillés her med sit pragtfulde danseværk Solitudes Duo. Værket består af seks flotte duetter danset af syv fremragende og bomstærke dansere.

Når herrerne danser med hinanden, går de i kødet på hinanden på scenens oplyste firkant, der påminder om en boksering. På denne kampplads viser de dans, der er inspireret af kraftfuld kickboxing, tung sumobrydning og langsom Tai Chi. Danseres duetter illustrerer kampsportens yin og yang af lidelse og nydelse, men også legens sprudlende glæde.

I duetterne, hvor kvinder og mænd mødes, er der også kamp, men ikke så meget en kamp for udfordringen og kampglædens skyld, men mere en konfliktfyldt kamp, som både frastøder og knytter de to personer sammen.  Parforholdet vises både som støttende, tillidsfuldt og kærligt, men så sandelig også som desperat, omklamrende og frusterende.

Når to kvinder danser sammen bliver koreografien mere gymnastisk, elegant og lyrisk. Deres arme blafrer som insektvinger, og de balancerer på hinandens kroppe som insekter på blomsterhoveder. På én gang både yndefuldt og muskuløst.

Daniel Léveillés koreografi er yderst kraftfuld og nærmest akrobatisk med imponerende løft og utrolige balancer, hvor danserne bærer hinanden på skuldrene, ryggen, lænden eller nakken. Hundesvær og yderst krævende er Daniel Léveillés koreografi, men også meget musikalsk. Her består lydsiden ikke bare af mærkelige computerlyde eller en rytmeboks, der banker øredøvende derudaf. Her spænder musikken fra The Doors til klassiske stykker spillet på spinet. Solitudes Duo er en meget stor oplevelse, både som fysisk danseteater, men også som psykologisk studie i forholdet mellem to mennesker. Man kan kun håbe, at Baltoppen Live inviterer Daniel Léveillé tilbage igen, selv om kompagniet desværre ikke er en sikker publikumsmagnet. Men de som indløser billet til Solitudes Duo får en rigtig stor danseoplevelse.

Solitudes Duo

Solitudes Duo. Foto: Denis Farley

FAKTA
Solitudes Duo
Daniel Léveillé
Baltoppen LIVE (13.-15. marts danses forestillingen på Bora Bora i Aarhus)
Koreografi : Daniel Léveillé
Dansere : Mathieu Campeau, Ellen Furey, Esther Gaudette, Justin Gionet, Brianna Lombardo, Emmanuel Proulx og Simon Renaud
Lys :Marc Parent
Musik: Jean-Sébastien Bach, Pancrace Royer
Kostumer: Geneviève Lizotte

 

Litteratur & film

Historiefortællinger af Tom Reiss

Jeg har svært ved at koncentere mig om digre historiske værker, men den amerikanske forfatter og historiker Tom Reiss skriver, så man fængsles af stoffet og forstår komplicerede historiske sammmenhænge. Præcist som danske Tom Buk-Swienty.

Her i vinter har jeg læst Orientalisten (på dansk 2015) og Den sorte Greve (på dansk 2013) af Tom Reiss.

Orientalisten handler det om jødiske Lev Nussimbaums eventyrlige liv i Aserbajdsjan og flugten derfra, dengang de store imperier brød sammen under Første Verdenskrig og den Russiske Revolution – da blev jøderne også forfulgt (jødeforfølgelser er ikke noget Hitler opfandt).

Orientalisten er en fascinerende historie om Lev Nussimbaum, bogen er så utrolig, at man skulle tro, det hele var fiktion. Men det er ganske vist; Lev Nussimbaum iscenesatte sig selv, så han passer ind, der hvor han kommer frem under sin flugt, fx optræder han som muslimsk prins midt i Nazi-tyskland.

Jeg kender intet til Aserbajdsjan, hvor Lev Nussimbaum er født i hovedstaden Baku – Kaukasus’ Paris. Men Tom Reiss portrætterer byen, som dengang var stinkende rig på grund af oliefund. Her levede folk med forskellige religioner side om side, uden at det gav problemer, lige indtil krigen og revolutionen ødelagde dette paradis.

I Den sorte greve handler det om den franske general Alex Dumas, hvis søn er den store 1800-talsforfatter Alexandre Dumas.

Alexandre Dumas brugte sin fars liv og skæbne som forlæg i sine eventyrlige romaner Greven af Monte Cristo og De tre musketerer. Men bag de utrolige litterære historier gemmer sig en endnu mere utrolig beretning. Alexandre Dumas’ far, Alex Dumas, var søn af fransk mand og en sort slave, født på den franske koloni Saint-Domingue. Faderen solgte sin egen søn som slave, ligesom resten af sine børn, men alligevel kom Alex Dumas til Frankrig og fik en lang militærkarriere i en urolig tid med revolution og Napoleonskrige. Jeg tror ikke, jeg har forstået Den franske Revolution og Napoleonskrigene bedre end i denne biografi om Alex Dumas.

Og så er Den sorte greve en dejlig humanistisk historie om Alex Dumas, der trods den diskriminering han mødte overalt var et altruistisk menneske, der levede op til Den franske Revolutions slagord: frihed, lighed og broderskab.