Litteratur & film

Min Far Toni Erdmann

Filmen lagde Cannes ned. Og det er forståeligt, Min Far Toni Erdmann er en dybt original film. Hvilket manuskript! Glem alt om Hollywood. Historien er både dyb, dramatisk og hylende morsom.

Filminstruktør Maren Ade fortæller om det højrøvede, forkælede, arrogante, selvhøjtidelige, griske og dybt usympatiske internationale jetset, men samtidig også om et skrøbeligt far-datter-forhold.

Min Far Toni Erdmann er en af årets bedste film.

Tysk film  min far Tony Erdmann

Foto: Camera Film Danmark/ YouTube

 

 

Kunst

Last Christmas med George Michael

Endnu en musikalsk legende er gået bort i 2016: George Michael.

George Michael har været en stor del af mit fest-liv, så vi tager lige to gensyn med den store musikalske kunstner:

last Christmas

Foto: YouTube/WhamVEVO

 

Litteratur & film

Et helt liv

Årets største læseoplevelse har jeg fået her i julen: Robert Seethalers rørende roman Et helt liv.

På kun 152 sider skriver østrigske Robert Seethaler om et helt liv, og alligevel savnes der ingen detaljer. Her gælder det bestemt: Less is more.

Vi får historien om et enkelt liv levet af den forældreløse Andreas Egger, der bliver banket til krøbling af sin adoptivfar, men alligevel vokser op og bliver en stærk mand, der kan klare det hårde arbejde i bjergene med træfældning, bortsprængning af klipper og etablering af svævebaner til den gryende turisme i Alperne. Han klarer også tiden som soldat i Anden Verdenskrig og overlever fangelejren i Sibirien. Sværest er det for ham, når hans elskede kone Marie mister livet i en lavine.

Et helt liv er et sandt naturevangelium, en hymne til naturen – og til mennesket der lever i pagt med naturen. Meget anbefalelsesværdig roman!

Et helt liv er udkommet i 2016 på Kristeligt Dagblads Forlag

Et helt liv, Kristeligt Dagblads Forlag

Foto: Kristeligt Dagblads Forlag

Arkitektur & design

Ny mur i Berlin

Engang stod der en mur i Berlin, den blev heldigvis revet ned.

Nu bygger terroristerne en ny mur i byen – omend den ikke er så håndgribelig som den gamle, men det bliver den ikke mindre farlig af.

Ved Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauer Straße 111 kan man se rester af den gamle mur og mindes den ofre.

Gedenkstätte Berliner Mauer

Symbolske skygger i den sene eftermiddagssol ved Gedenkstätte Berliner Mauer. Foto: Christian Hollemann Pedersen

 

Arkitektur & design

Verdens største by får nyt bibliotek

Jeg ved egentlig ikke, om tiden er løbet fra biblioteker, sådan som vi kender dem nu, men Shanghai bygger et nyt bibliotek, tegnet af Schmidt Hammer Lassen. Biblioteket ligger ved den kinesiske millionbys største park og er formet som en stor klippe.

Vi må håbe, at Schmidt Hammer Lassen har valgt lidt bedre materialer end ved det nye bibliotek i Aarhus Dokk1, som allerede nu må renoveres et år efter åbningen. Pris: mindst 25 millioner kroner!

Dokk1 er offer for det, som Byggeskadefonden kalder den største byggeskandale i årtier – nemlig brugen af såkaldte MgO-plader som vindspærrer.

Pladerne, der er fremstillet i Kina,  har vist sig at suge fugt til sig i en sådan høj grad, så det skader andre dele af bygningerne.

nyt biliotek i Kina af Schmidt Hammer Lassen

Det kommende bibliotek i Shanghai Foto: Schmidt Hammer Lassen

Læs mere om Schmidt Hammer Lassen

Arkitektur & design

Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen

Hohenschönhausen var et fængsel med lange uhyggelige gange og gravagtige celler. Historien om fængslet begyndte i juni 1945, da det sovjetiske hemmelige politi overtog nogle gamle kantinebygninger og gjorde dem til en transit-lejr i Østberlin.  Fængslet var ikke stort, cellerne lå i en fugtig kælder, hvor det ikke var sundt at være indespærret. Vandet drev ned ad væggene, og skimmelsvamp voksede frem alle steder. En spand i et hjørne af de små, mørke celler udgjorde toilettet. Der var også specialindrettede celler med vandtortur og gummiceller.

I 1951 overtog det østtyske statssikkerhedsministerium (STASI) bygningerne og udbyggede fængslet, hvori den psykiske terror blev raffineret.

Først i 1989, da Muren faldt, blev det berygtede fængsel lukket. I dag er Hohenschönhausen et historisk mindesmærke og åbent for besøgene. Og et besøg værd.

Hohenschönhausen

Foto: Christian Hollemann

Hohenschönhausen

Hohenschönhausen. Foto: Christian Hollemann

Hohenschönhausen.

Hohenschönhausen. Foto: Christian Hollemann

Endeløse fængselsgange

Endeløse fængselsgange

Fængselsceller

Fængselsceller

Læs mere om fængslet