Kunst

Albertinum

Den store tyske romantiker Caspar David Friedrich (1774 – 1840) slog sig ned som kunstner i Dresden, hvor han malede Sachsens smukke og varierede natur.

Caspar David Friedrichs besjælede landskaber kan opleves på kunstmuseet Albertinum i Dresden. Museet har en hel sal med nogle af Caspar David Friedrichs bedste malerier, her hænger blandt andet Tetschen Alteret (1807), Das Große Gehege (1832), og det ufuldendte Friedhofseingang (1825).

Tetschen Alteret var et bestillingsværk, som mødte megen modstand. Det blev voldsomt kritiseret: “Landskabsmaleriet sneg sig ind i kirken og krøb op på alteret”, hed det.

Mit favoritværk er imidlertid værket Friedhofseingang, som jeg og to japanske museumsgæster brugte megen tid på. Alverdens Golgata- og Bethlehem-scener kan godt gå hjem, deres kristne budskab når ikke op det niveau, som Caspar David Friedrich viser i dette hypnotiske maleri. Aldrig har jeg oplevet et mere kristent og kontemplativt værk end dette med en besjælet natur, hvori der kan anes engle, hvis man kigger nøje efter.

Bysbarnet Gerhard Richter er i øvrigt også rigt repræsenteret på Albertinum.

Snapshots fra kunstmuseet Albertinum, som anbefales, hvis du er i Dresden:

Das Große Gehege

Das Große Gehege (1832) med landskabet ved Dresden

Tetschen Alteret

Tetschen Alteret

Friedhofseingang (1825)

Friedhofseingang (1825)

 

Litteratur & film

Nu er det længe siden…

Nu er det længe siden, helt præcist 150 år siden Jeppe Aakjær blev født. Han og ikke mindst hans store forfatterskab fejres i dag på museet Jenle, som var hans hjem.

Jeppe Aakjær er vel ikke meget kendt i dag, men mon ikke selv unge mennesker har, hvis de graver dybt ned i deres skole-erindringer, hørt en af hans sangtekster?

Højskoleelever har i al fald sunget hans sange: Jens Vejmand, Jeg bærer med smil min byrde, Nu er dagen fuld af sang, Ole sad på en knold og sang, Se dig ud en sommerdag, Skuld gammel venskab rejn forgo, Nu er det længe siden eller en af de mange andre skønne sange.

I min jyske skole sang vi Jeppe Aakjærs sange, som jeg holdt meget af, fordi det var voksensange, som et barn kunne forstå – med lidt hjælp fra en lærer. Min favorit var Sneflokke kommer vrimlende. Jeg gik jo i skole dengang, der var vinter.

Og da jeg så blev ung, læste jeg Aakjærs samfundskritiske, men også lyriske prosa. Og da jeg senere underviste i litteratur præsenterede jeg de studerende for Aakjærs triste novelle Dorres kat. Novellen har mange svære dialekt-ord, men historien om tvangsægteskabet mellem den unge Dorre og en gammel eneboer griber de unge læsere.

Besøg Jenle på nettet og syng selv videre: “Dyre du og dig! Dingeli-og-lej, dikkedu og dikkedi, og dingelu-og-lej….”

bonderoser

Bonderoser

Arkitektur & design

Pfunds Molkerei

I 1879 kom Paul Gustav Leander Pfund sammen med sin kone Mathilde og seks køer til Dresden, hvor de begyndte et mejeriudsalg. Paul Pfunds bror Friedrich Pfund havde god sans for forretning, marketing og PR, så han indrettede et meget flot mejeri med kakler fra gulv til loft. Mejeriudsalget blev en flot butik, som tiltrak mange kunder – og stadig gør det, for det smukke mejeriudslag eksisterer stadig.

Pfunds Molkerei kan besøges i Dresden Neustadt.

Kakler på Pfunds Molkerei

Kakler på Pfunds Molkerei

Pfunds Molkerei

Pfunds Molkerei

Kakler på mejeriudsalget Pfunds Molkerei

 

 

Dans

En kunsthistorisk lektion i Bosch

En mand ligger for døden, men det er ikke lyse og venlige engle, der står på spring for at hente ham ned i dødsriget. Når han ligger stille og hans sidste livskraft synes at ebbe helt ud, myldrer det frem fra mørket med sære, uhyggelige og groteske væsner, der er parate til at tage ham. Men når den døende hoster og liver lidt op, trækker de dæmoniske gestalter sig sky tilbage i mørket. Denne fascinerende scene, der viser balancen på kanten mellem liv og død, åbner forestillingen Bosch’ drøm på Republique. Teatret markerer 500-året for Hieronymus Bosch’s død med en overdådig nycirskusforestilling, der tager publikum med helt ind i maleriet Lysternes have, et triptykon skabt af Hieronymus Bosch i tiden mellem 1490 og 1510. Et helt usædvanligt kunstværk der handler om liv og død, himmerige og helvede, godt og ondt, synd og uskyld.

Fransk-argentinske Ange Potier har skabt en af de mest originale og fantastiske scenografier, der til dato er vist på en dansk scene. Film, videoprojektioner, lysdesign, røg og mere almindelige rekvisitter skaber tilsammen et magisk rum fyldt af de mennesker, dyr og groteske skabninger, der befolker Hieronymus Bosch’ dystopiske mesterværk Lysternes have. Et mærkværdigt mylder af gespenster som vi også kender fra middelalderens kalkmalerier i de nordiske stenkirker. Denne sammensatte scenografi i lag på lag danner et rum, som nærmest suger publikum ind i Lysternes have, med paradis og helvede samt et jordisk liv fuld af rædselsscenarier og perversiteter.

Den canadiske nycirkusinstruktør Samuel Tétreault med en fortid i Cirque du Soleil  har skabt en flot, billedepoetisk forestilling, hvori det lykkes ham på forbilledlig vis at integrere de akrobatiske artistnumre. Når et stort hjul falder af en vogn i videoscenografien triller det fysisk ud på scenen og bliver et redskab for en artist i cirkusdisciplinen roue cyr. Det vil sige en stor ring, som akrobaten kan balancere i og snurre rundt på. Og når Sankt Peters nøgle dingler på himlen bliver dens nøglering til et redskab for to artisters sensuelle luftakrobatik.

Alle seks artister kan sno og dreje deres smidige kroppe i helt usædvanlige stillinger, så de fuldstændigt ligner Hieronymus Bosch’ forkrøblede skikkelser. En håndstandsakrobat vrider sin krop, så hun ligner et sandt misfoster, som kun Hieronymus Bosch’ kunne finde på. Det er fremragende nycirkus med enestående akrobatiske præstationer.

Men Bosch’ drøm er ikke blot fabulerende billedepoesi, forestilingen har også en handling tilsat kunsthistorisk læring. I forestillingens rammefortælling er der en nutidig kunstprofessor, som skal holde en forelæsning om Hieronymus Bosch i anledning af 500 års-jubilæet. Han forbereder sig, fordyber sig, analyserer og perspektiverer. Han påpeger, at Salvador Dalí var inspireret af Hieronymus Bosch, og pludselig er vi takket være den eventyrlige scenografi sammen med Salvador Dalí på besøg på Museo del Prado i Madrid, hvor han opdager Lysternes have. Også Jim Morrison fra The Doors lod sig inspirere af Hieronymus Bosch, fortæller professoren, og snart forvandles scenen til et psykedelisk farveorgie med hits som Light My Fire og Whiskey Bar. Tid og sted ophæves, inden Bosch’s Triptykon lukkes i. Det sceniske slutbillede viser jordens skabelse, der pryder Bosch’s Triptykon på ydersiden, når det er foldet sammen.

Bosch’ drøm er en moderne forestilling for hele familen, lige bortset fra de mindste børn. Alle kan gå hjem med både dannelse og æstetisk glæde. Publikum i Holland og Australien, hvor forestillingen skal på turné, kan allerede glæde sig til Samuel Tétreault og Ange Potier forrygende billedemagi.

Bosch' drøm på République

Bosch’ drøm. Foto: Per Morten Abrahamsen

république teater

Bosch’ drøm. Foto: Per Morten Abrahamsen

Bosch’ drøm 
Republique (Spiller frem til den 17. september)
Les 7 Doigts med artisterne Hélloïse Bourgeois, Sunniva Løvland Byvard, Evelyne Lamontagne, Jorge Petit, Mattias Umaerus og William Underwood
Ide og koncept: Samuel Tétreault, Martin Tulinius og Ange Potier
Instruktion: Samuel Tétreault
Video, visuelt design og kostumer: Ange Potier
Dramaturg: Simon Boberg
Lyddesign: Janus Jensen

Arkitektur & design

En blomstrende påfuglehale

En påfuglehale skabt af planter klæder måske ikke en lille parcelhushave, men i en slotshave passer den nu meget godt ind. Disse to blomstrende påfugle er spottet i parken på slottet Pillnitz i Tyskland.

Påfugl i blomster

Påfugl i planter og blomster

Påfugl i blomster

Påfugl i blomster

Påfuglehale i blomster og planter

Påfuglen kendes som symbol for opstandelse og evigt liv i den oldkristne kunst. Øjnene på hannens oprejste hale symboliserer de fire livsvæsener.

Kunst

Rafaels engle

De er nok de mest berømte engle i verden, men også de mest kopierede. De dukker op alle steder – på alt lige fra servietter til kagedåser. Men de originale Rafaels engle sidder i Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden. Og de er kun lille del af det kæmpestore maleri Sixtinische Madonna malet af Rafael i 1512/1513.

Sixtinische Madonna er ikke det eneste hovedværk på Gemäldegalerie Alte Meister, faktisk hænger mesterværkerne meget tæt.

Giorgione, Correggio, Cranach, Vermeer, van Eyck, Dürer, Holbein, Rembrandt, Poussin, Claude Lorrain, Murillo, Canaletto, Tiepolo, Raeburn, Graff og mange, mange flere. Wow, siger jeg bare.

Gemäldegalerie Alte Meister er et sandt skattekammer.

Raffaels 'Sixtinische Madonna'

Raffaels ‘Sixtinische Madonna’ med de berømte engle

Gemäldegalerie Alte Meister

Gemäldegalerie Alte Meister er en del af Zwinger-anlægget, Dresdens gamle fæstning.

Gemäldegalerie Alte Meister

Gemäldegalerie Alte Meister