Dans

Fra gymnastiksal til kulturhus

I 1990’erne blev Ellegårdskolen i Ballerup nedlagt, og kommunen besluttede sig for at indrette et kulturhus i bygningen. At omskabe et trist 1970’er byggeri til et indbydende kulturhus var måske ikke den mest oplagte idé, men den 7. april 1991 åbnede en biograf og en teaterscene i den nedlagte folkeskoles gamle gymnastiksal. Og ombygningen gik så godt, at den indbragte arkitekt Susse Fischer og billedkunstner Anita Jørgensen København Amts kulturpris for “Aktuel Fornyelse af 70’er Byggeri”.

Jan Kiwi, en lokal kultur- og kunstentreprenør, blev ansat som kunstnerisk konsulent og året efter blev han kunstnerisk leder for Baltoppens scene, som fik navnet Baltoppen LIVE.

Jan Kiwi etablerede en scene for skotsk og irsk folkemusik, stand-up og kommedier med kendte skuespillere. Med disse sikre publikumssuccesser på plads var der råd til også at vise eksperimenternede dans og performance, som Jan Kiwi havde en særlig kærlighed for. Fra hele verden hentede han kompagnier til Baltoppen. For det danske publikum introducerede han blandt andet det prisbelønnede, avantgardistiske performance-kompagni Abattoir Fermé fra Belgien og det eminente og dybt originale dansekompagni Pál Frenák fra Ungarn.

Jan Kiwi gik på pension ved udgangen af 2011, herefter tog Ib Jensen over som chef på Baltoppen LIVE. Han fejrede kulturhusets 25-års jubilæum med en række koncerter og teaterforestillinger. På dansefronten blev fødselsdagen markeret med et gæstespil af det canadiske kompagni Montréal Danse, der dansede værket Prisms, som var et festligt farvebombardement.

InTimE

Foto: YouTube/wwwdfa

Nedenfor kan du se hele forestillingen InTimE af koreografen Pál Frenák, den hidtil bedste forestilling jeg har set på Baltoppen. Det var den 7. maj 2011. Hvornår mon dette fantastiske kompagni kommer tilbage til Danmark?

Nedenfor er en teaser for Abattoir Fermés syrede univers.

 

 

Litteratur & film

Hvem ringer klokkerne for?

Jeg forsøger at læse nogle klassikere, det er vel en pligt at danne og uddanne sig hele livet? Ikke alle af de gamle støvede værker taler til mig, det må jeg indrømme. Ernest Hemingways Hvem ringer klokkerne for? ( 1940) ringer i al fald ikke for mig. Kald det bare, at kaste en perle for et gammelt svin, men jeg blev ikke grebet af historien, personerne kom aldrig til at leve for mig, og selv om det er en krigsroman, fandt jeg den slet ikke spændende.

Ernest Hemingways Hvem ringer klokkerne for? handler om Robert Jordan, som kommer til Spanien i 1937. Han er lektor ved et universitet i Montana USA, men også sprængstofekspert, og i kampen mod Francos fascistiske tropper skal han sprænge en bro i luften. I den republikanske lejr møder han Maria, der er blevet mishandlet af fascisterne. De to forelsker sig heftigt og har planer om at slå sig ned i Madrid. Men først skal de lige sprænge en bro i luften….

Måske jeg skulle se filmen?

 

roman om krig

Foto: Lindhardt og Ringhof

Litteratur & film

The lady in the van

Maggie Smith spiller naturligvis fremragende, men ellers er Nicholas Hytners film The lady in the van en tyndbenet historie. Man bliver ikke rigtigt grebet af historien, som ellers er tragisk nok, og man griner heller ikke så meget, trods Maggie Smiths one-liners og perfekte timing.

Maggie Smith spiller den gamle Miss Shepherd, som bor i en varevogn i forfatteren Alan Bennetts indkørsel på en fin villavej i London. Meningen var, at hun skulle bo der et par uger, men det blev til 15 år.

Filmen er baseret på sand historie.

Maggie Smith

Foto: YouTube

 

Dans

Og der blev lys – og farver

Primo april fyldte Baltoppen i Ballerup 25 år. Kulturhuset har nycirkus, dans, performance, dramatik, musik og stand-up på plakaten. Og når det gælder forestillinger med kunstarterne dans og performance viser Baltoppen ofte de mere eksperimenterende af slagsen. Dette gælder også for det seneste gæstespil med den canadiske koreograf Benoît Lachambre og hans seks dansere/performere. I værket Prisms (2013) udforsker han sammen med lysdesigneren Lucie Bazzo lys og farver – samt menneskekroppen i forskellige lyssætninger.

Prisms er et veritabelt farveorgie ligesom en frodig blomstereng på en sommerdag, dog også med indslag af skarpe, unaturlige neonfarver. Iført gule arbejdshjelme og lange farvestærke kjoler poserer de seks dansere – kvinder såvel som mænd – i farvet lys af forskellig klarhed. Når lyssætningen skifter, eller lyset bevæger sig, ser det ud som om danserne rører på sig, selvom de står helt stille. Lyssætningen kan endda få dansernes hoveder til at rotere rundt, som handlede det om en scenisk udgave af gyserfilmen Eksorcisten. Optisk bedrag og farvemagi. Lidt uhyggeligt er det næsten også, når danseren Elinor Fueter ruller med sin nøgne torso og får hver en lille muskel i sin ekstremt slanke krop til at danse. Det er imponerende kropsbeherskelse a la Kitt Johnson.

På et stillads, der er som to barrer sat oven på hinanden, indrammes det farvede lys, hvormed interessante dybdevirkninger opstår. Når kroppene hænger eller strækkes ud i stilladset skaber de et grafisk mønster, og når danserne ændrer stilling opstår nye mønstre som i et kalejdoskop. Smukt og fascinerende.

Morsomt bliver det, når performerne til Beethovens dramatiske og højstemte Skæbnesymfoni hopper rundt og laver skøre lyde ligesom den halvtmenneskelige karakter Gollum i filmene om Ringenes Herre. Eller når kvinderne tager blinkende bh’er på og til popmusik poserer som bodybuildere. Senere bliver de blinkende bh’er i øvrigt til lysende øjne i mørket, og musikken glider over i Hollywood-filmenes velkendte jingle. Absurd og totalt gakket.

Hvad betyder det alt sammen? Nok ikke så meget, men Prisms leger med vores synssans og viser, hvordan denne sans nemt kan bedrages ved hjælp af så enkle elementer som lys og farver. Dette kan vi naturligvis læse om eller høre foredrag om, men sjovest og mest lærerigt er det nu engang at opleve det i praksis og se det med egne øje.

FAKTA:
Prisms
Baltoppen 13. og 14. april herefter på turné i Danmark
Koreograf: Benoît Lachambre
Lysdesigner: Lucie Bazzo
Musik: Laurent Maslé, Tomas Furey og Ludwig van Beethoven

Prisms blev tildelt den prestigefyldte pris ’Prix du CALQ for the Best Choreographic Piece’ for bedste canadiske danseforestilling i sæsonen 2013/2014.

dansere i Prisms

Foto: Montreal Danse

PRISMS-foto-MontrealDanse_1

Foto: Montreal Danse

 

Arkitektur & design

Nyborg Slot

CUBO-arkitekter skal tegne det nye Nyborg Slot. Opgaven lyder på at restaurere, tilbygge og nyfortolke slottet.

Projektet omfatter ikke blot en meget væsentlig restaurering af det nuværende borganlæg, men også tilføjelse af en helt ny fløj, der skal rumme det nye formidlingscenter, samt en fortolkning af en ringmur, som tydeliggør opfattelsen af Nyborg Slot som en fæstning. En ny broforbindelse til slottet skal give de besøgende en forståelse for, hvordan man engang ankom til borgen.

Slotsholmen og slotskvarteret kommer til at fremstå som et sammenhængende område, der styrker oplevelsen af Nyborg særlige historie som fæstningsby.

Spændende projekt, og godt der ikke er berøringsangst over for det gamle. Tænk bare på, hvor smukt det nye og gamle Koldinghus spiller sammen.

Slotsplads

Foto: Realdania

Nyborg slot

Foto: Realdania

Arkitektur & design

Hobro Havn har fået ansigtsløftning

I Hobro ligger et af de ældste fungerende træskibsværfter. Nu ligger her også et kulturcenter, udformet som en kæmpebølge, der understreger bygningens maritime indhold – det indhold, der fremover vil danne rammen for formidlingen af Danmarks maritime kulturarv.

Men det er ikke kun den bølgende bygning, der skal formidle kulturhistorien. Det er også Hobros gamle havneområde, der før var et lukket og kommercielt industriområde. I dag er det i stedet blevet til en udflugtsdestination.
E+N Arkitektur A/S har tegnet Maritimt Kulturcenter Hobro.

nyt maritimt skibsværft

Foto Realdania

Gammel foderstof

Gammel foderstof

Hobro kaj var tidligere lukket område, nu er her cafeer

Hobro kaj var tidligere lukket område, nu er her cafeer

Træhus nænsomt renoveret

Træhus på kajen – nænsomt renoveret