Litteratur & film

Askeblomster

Jeg kendte ikke Patrick Modiano, før han fik Nobels litteraturpris i 2014. Mon han overhovedet var oversat til dansk før? Men nu er han blevet en favorit, når jeg skal vælge bøger. Med få ord kan han skrive, så man fornemmer tid, sted og stemning.

Jeg har lige læst hans roman Askeblomster, der vist nok som resten af hans forfatterskab er baseret på erindringer fra hans tidlige ungdom og endda fra en tid, før han var født, nemlig fra hans fars tid. Hans jødiske far overlevede i det tyskbesatte Paris ved hjælp af nogle lyssky forretninger. Modiano erindrer således en tid, hvor han ikke selv hører hjemme, og kobler den med erindringen om 1960erne – hans egen tid.

Askeblomster forsøger han at komme til bunds i et ungt pars mystiske selvmord i 1933. Men hvad skete der egentligt? Politiet opklarede aldrig sagen, så det prøver Patrick Modiano/fortælleren. Dog forgæves.

Romanen er en række fragmenter fra 30’erne, 40’erne, 60’erne og 90’erne. Nyt og gammelt sammenvæves, så det er er svært at finde ud af, hvor man er i tiden. Tidsforvirringen betyder intet, det er den lettere melankolske stemning, der er det vigtigste i Askeblomster.

Askeblomster

Foto: Lindhardt & Ringhof

Dans

Holly Jean Dorger udnævnt til solodanser

Lørdag den 27. februar blev 27-årige Holly Jean Dorger udnævnt til solodanser i Den Kongelige Ballet. Det skete efter forestillingen Tema og variationer med koreografi af George Balanchine, som amerikanske Holly Jean Dorger er skolet i fra barnsben.

Aftenens stjerne er en funklende danse-diamant i Den Kongelige Ballets juvelsmykke,” sagde Hübbe i sin tale. ”En passioneret, fri – ja, næsten vild ballerina. Hendes umættelige appetit for dansen, kombineret med hendes skarpt slebne tilsynekomst på scenen, gør hende til en ener af højeste karat. Jeg har kendt hende, siden hun var 14 år gammel, og har tidligt været bekendt med hendes store talent. Netop dette talent – samt den enorme danseglæde og akkuratesse hun lægger i sine forestillinger – bringer hende i aften frem i allerforreste række… – Jeg vil hermed udnævne Holly Dorger til Kongelig solodanserinde.”

Holly Jean Dorger blev ansat som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet i 2008 og forfremmet til solist i 2013. Hun har længe brilleret i diverse partier og nu blev hun så endelig forfremmet til solodanser. Stort tillykke!

Holly Jean Dorger og Ulrik Birkkjær i "Tema og variationer

Holly Jean Dorger og Ulrik Birkkjær i “Tema og variationer”. Foto: Costin Radu

Dans

Demokratiets sovepude

Sætningen, it is like a large animal deep in sleep, stammer fra digtet what can we do? af Charles Bukowski, som sætter et tankevækkende spørgsmålstegn ved vores demokrati og humanitet. Det samme gør den spanske koreografi Marina Mascarell, som genbruger sætningen som titel i sin performance danset af Skånes Dansteater.

På scenen er seks dansere og en masse brune papkasser, der er ens og kan stables som flyttekasser. Med papkasserne bygger danserne mure, pyramider, og tårne – og river dem ned igen. Således transformerer scenografien sig konstant lige for øjnene af publikum – akkurat som vores samfund, der hele tiden er i forandring. De opførte papkasse-bygningsværker både udvikler og hæmmer karaktererne. Mure, som stadig bygges i demokratiske lande, bruges også her til at udelukke nogen fra det øvrige fællesskab. Kasserne bruges ligeledes til at skabe spændende domino-effekter, der illustrerer de både logiske og overraskende kædereaktioner, der opstår ved en enkelt bevægelse et sted, men med konsekvenser et helt andet sted. Samfundets sårbarhed skæres så at sige ud i pap. Endelig er papkasserne også det åbenbare symbol på den kassetænkning, som gennemsyrer vores samfund og de firkantede meninger, der ofte luftes i pressen og de sociale medier.

I den ene side af scenen sidder en gruppe statister, der agerer den folkemasse, som de fem dansere er en del af. En pacificeret folkemasse der kun formår at vende ryggen til, trampe i gulvet, pege fingre, bræge som en flok får og ellers bare se passivt og udeltagende til. Hvor man dog genkender sig selv i denne sløve folkemasse, der dovner apatisk på demokratiets sovepude. Det er et genialt scenebillede.

Danserne gestalter med deres dans det demokratiske samfund og menneskets rolle i det. De hiver en enkelt danser rundt på gulvet som en slaskedukke, der må finde sig at bliver slæbt i fuld fart og slænget hen over de andres kroppe. En anden danser bliver isoleret af de øvrige og spærret inde af papkasser. En tredje bliver korrekset af de andre og får at vide, alt hvad hun ikke må, skønt hun sidder stille og intet foretager sig. Flertallet bestemmer over den ene.

Når danserne agerer sammen vælter de rundt på scenen i en kædedans, hvor de trækker hinanden retningsløst rundt. Eller de tumler rundt, tæt sammenslynget som én stor kluntet organisme, der ikke synes at kunne udrette noget som helst. Men enkelte gange lykkes det kollektivet at opbygge noget sammen og bevæge sig konstruktivt fremad. Dansernes gestaltning af vores samfund og fællesskab viser, at demokratiet er en svær opgave, som kræver meget mere af os alle, end man umiddelbart skulle tro.

Dansernes sandfarvede kostumer og musikken/lydcollagen, der lyder græsk, mellemøstlig og nordafrikansk, leder tankerne hen på både demokratiets vugge Athen og det arabiske forår med demokratiske spirer i tidligere diktaturer. Således formidler alle dele af værket det demokratiske tema, så de ord og monologer, som også indgår i it is like a large animal deep in sleep, er helt overflødige. De verbale indslag bremser måske også lidt det gode flow, som kendetegner den ellers meget vellykkede forestilling.

it is like a large animal deep in sleep er ikke blot et meget begavet og underholdende værk, men også noget så sjældent som en moderne performance- og danseforestilling der kommenterer og forholder sig kritisk til vor nutidige samfund og vores egen rolle i det.

skånes dansteater

Foto: Marlous van der Sloot

FAKTA
it is like a large animal deep in sleep

Dansehallerne 24-26 februar
Skånes Dansteater
Koreografi og scenografi: Marina Mascarell
Musik: Yamila Rios
Idé: Marina Mascarell og Yamila Rios
Lysdesign: Loes Schakenbos
Skånes Dansteater fortsætter turneen til Hässleholms Kulturhus den 2. marts

Dans

Alvin Ailey kommer til Halloween

Når uhyggen breder sig i Tivoli til efteråret, kommer Alvin Ailey American Dance Theater på besøg og spreder guddommelig hygge i Tivolis Koncertsal. Det verdensberømte kompagni kommer med to programmer, og på premiereaftenen den 26. oktober uddeles desuden Dronning Ingrids Hæderslegat.

Alvin Ailey American Dance Theater opstod ud af en nu legendarisk optræden i marts 1958 i New York. Med Alvin Ailey i spidsen for en gruppe unge afrikansk- amerikanske moderne dansere blev det en forestilling, som ændrede opfattelsen af dans i Amerika.

Den amerikanske koreograf og danser Alvin Ailey’s værker står i dag som milepæle i dansehistorien. Med sine nyskabende bevægelser, sociale engagement og bindeled til kulturhistorien har kompagniet fra Alvin Ailey American Dance Theater skabt dansetraditioner og forestillinger, der i dag betegnes som nyklassikere.

Alvin Ailey American Dance Theaters Daniel Harder  Photo by Andrew Eccles02

Alvin Ailey American Dance Theaters Daniel Harder. Foto: Andrew Eccles

 Alvin Ailey American Dance Theaters Akua Noni Parker and Jamar Roberts Photo by Andrew Eccles

Alvin Ailey American Dance Theaters Akua Noni Parker and Jamar Roberts. Foto: Andrew Eccles

Læs mere om gæstespillet og køb billet

Dans

Semiotik på dansegulvet

Canadiske Marie Chouinard er i København med sit enestående kompagni, som danser værkerne Mouvements (2011) og Soft Virtuosity, still humid on the edge (2015) på Teater Republique frem til den 20. februar.

I 1980 opdagede Marie Chouinard den belgiske poet Henri Michaux (1899-1984) og hans bog Mouvements (1951), der både indeholder nonfigurative blæktegninger og digte. Bogen er udgangspunktet for Marie Chouinards værk Mouvements, hvori hun nærmest oversætter bogens indhold til dans. Henri Michaux’s blæktegninger bliver så at sige et notationssystem for Marie Chouinard og hendes dansere. De nonfigurative blækklatter bliver projekteret op bagerst på scenen, og forrest på scenen gestalter de sortklædte dansere de mørke tegn. En efter en efterligner danserne blækklatterne, så publikum kan sammenligne tegningen i videoprojektionen med danseren på gulvet. Og når blækklatterne har for mange ben eller arme, bevæger danserne deres arme og ben i et frenetisk tempo, så de synes at være udstyret med lige så mange ben og arme som blæktegningen. Lidt efter lidt bliver blæktegningerne mere og mere komplicerede, og der skal flere dansere til for at gestalte dem. Og snart kommer tegnene til at hænge sammen, og alle danserne må på scenen samtidigt, så det bliver et flydende sprog alt imens de industrielle, elektroniske lyde bliver mere og mere intensive samt højere og højere, så man til sidst må tage de udleverede ørepropper i brug.

Marie Chouinard er kendt for sin opfindsomhed og fornyelse af dansekunsten, og med denne udfoldelse af semiotikken på dansegulvet har hun også begået et dybt originalt og meget spændende og inspirerende værk.

Marie Chouinards gæstespil byder også på værket Soft Virtuosity, still humid on the edge (2015), der viser en catwalk af gakkede gangarter. I modeverden er der perfekte modelkroppe på catwalken, men her dyrkes den asymmetriske og ikke-perfekte krop, som de eminente dansere kan gestalte til stor morskab for publikum. Ikke blot dansernes gangarter er groteske også deres grimasser er teatralske og komiske, hvilket tydeligt ses, idet der live-streames fra scenen, og nærbilleder af danserne bliver projekteret op på den store bagvæg.

I en stor gruppe bevæger danserne sig i super-slowmotion over scenen, mens deres ansigtsudtryk langsomt ændrer karakter – lige fra det overlykkelige til det mest desperate. Deres livssituation kan minde om figurerne i Auguste Rodins skulptur Borgerne fra Calais, der også spænder vidt – lige fra resignation til desperation. Eller Théodore Géricaults forvredne figurgruppe i værket Medusas Flåde. Ligesom i en traditionel catwalk afsluttes der også her med en fremvisning af en brudekjole. Her handler det om en transparent tyl-kreation, som en danser viser frem, mens to tætsammenslyngede dansere snurrer rundt som i en topersoners kærligheds-karrusel.

Mens Mouvements taler til intellektet, er Soft Virtuosity, still humid on the edge mere underholdende og let. Men begge værker kan varmt anbefales.

Marie Chouinard

Foto: Marie Chouinard

Marie Chouinard

Marie Chouinard

FAKTA
Mouvements og Soft Virtuosity, still humid on the edge
Republique
Koreografi, lys, kostumer og design: Marie Chouinard
Musik/lyd: Louis Dufort og Edward Freedman

Dans

Marie Chouinard i Danmark

Den canadiske koreograf Marie Chouinard og hendes kompagni gæster teatret Republique med forestillingen HENRI MICHAUX: MOUVEMENTS.

Kompagniet lægger krop til den franske digter Henri Michaux’s digte og tegninger i bogen Mouvements. Danserne afkoder tegningerne og gør dem levende med en vild energi.

Jeg glæder mig meget til at se dette avantgarde kompagni, som altid finder på nye ting.

Oplev Marie Chouinard 17.-20. februar på Republique

mouvements

Foto: Marie Chouinard