Kunst

Den skønne Helene

Tysklands popdronning Helene Fischer var i Boxen i går. Det var jeg også. For er der en popsanger, der har et sceneshow, som banker alle andre popikoner i gulvet, så er det den gudeskønne Helene. Hun kan synge, danse og lave artisteri – og så har hun et orkester og et helt dansekompagni i ryggen. Man bliver helt “Atemlos”….

Helene Fischer i boxen

Helene Fischer i Boxen

Læs mere om Helene Fischer

Dans

Pariseroperaens Ballet danser i København

Verdens ældste balletkompagni Pariseroperaens Ballet er i København i weekenden med balletten Paquita. 

Om Paquita hedder det: “det er en ballet som har været længe undervejs. Bolsjevik-revolutionens omvæltninger i Rusland lagde nemlig Paquita i graven efter ordre fra nye kulturpolitiske magthavere. Kun en række modige koreografers ulydighed gjorde, at vi i dag kan opleve og nyde denne romantiske pariserballet af Marius Petipa. Dele af værket blev overleveret og introduceret ved større kompagnier i anden halvdel af det 20. århundrede, og denne opsætning af Paquita blev specielt koreograferet til Pariseroperaens Ballet af Pierre Lacotte i 2001.”

Historien og stilen er gammeldags, men det er jo det fine ved denne forestilling: det er levende ballethistorie. Og danserne er fantastiske.

pariseroperaen

Foto: E. Bauer

pariseroperaen

Foto: Francette Levieux

pariseroperaen

Foto: Laurent Philippe

Læs mere om gæstespillet

Dans

Bokko

I går oplevede jeg den korte, men meget underholdende danseforestilling BOKKO.

Bokko er en sydkoreansk dansestil inspireret af Manga-tegneserier. Tænk Gangnam style!

Hollandske Karel og Vanja – klædt i nydelige jakkesæt, er de to superhelte, som træder ud af tegnserierne og danser de hurtige trin.

BOKKO

Læs mere om hollandske BOKKO

BOKKO blev vist 2 gange i Dansehallerne

Kunst

Tam tam i Tivoli

Så er der igen Tam Tam i Tivoli. En blandet pose humør-bolcher og lidt alvor.

Bodil Jørgensen stjæler jo altid scenen med sin perfekte timing. Meget morsom er hun som bondepigen, der ikke vil køre traktor (selvironi har hun også). Og når hun i gammel folkedragt synger om den fattige spurv, der pikker på ruden, så er ikke et øje tørt – af latter-tårer!

Prins Henrik (in-kong-nito) er med. Også “de grå hjelme” – kvinder over 50, som er meget aktive i kulturlivet. Og alle de kendte fra tv’s reality-programmer.

Bodil Jørgensen i Tam Tam-revy i Tivoli

Bodil Jørgensen i sidste års Tam Tam-revy i Tivoli

Her er Bodil Jørgensen i Tivolis Tam Tam-revy 2014:

Læs mere om Tam Tam i Tivoli

Arkitektur & design

Kunsthaus Wien – Museum Hundertwasser

Den østrigske kunstner Friedensreich Hundertwasser (1928-2000) var i sine idéer om en grøn og menneskelig arkitektur langt forud for sin tid. Allerede i 1986 stod hans såkaldte  Hundertwasser-hus færdigt i Wien. Det er et farvestrålende socialt boligbyggeri med bølgende former. Hvorfor bygger man ikke mere af den slags? Hvorfor skal alt være så firkantet og gråt?

I 1991 åbnede et museum for Hundertwassers værker, Kunst Haus Wien. Det er udformet af ham selv. Museet er en ombygning af et ældre hus, der har fået farvestrålende keramisk udsmykning, bølgende gulve, og træer der vokser ud af bygningen.

Også i sine malerier arbejdede Hundertwasser med stærke farver, mønstre og bølgende linjer. Han er i kunstnerisk familie med Gustav Klimt og Paul Klee.

Hundertwasser museum

Kunst Haus Wien – Hundertwasser museum

Det farverige Hundertwassers Museum i Wien

Det farverige Hundertwasser Museum i Wien

Hyggelig cafe på Kunst Haus Wien

Hyggelig gård-cafe i Kunst Haus Wien

 

Litteratur & film

Luftspejling 38

Jeg havde aldrig hørt om Kjell Westö, før han sidste år modtog Nordisk Råds Litteraturpris.  Nu har jeg så læst hans prisbelønnede roman Luftspejling 38 en historisk roman om Finland i mellemkrigstiden.Det var et godt bekendtskab, jeg skal absolut læse mere af ham, meget mere.

Luftspejling 38 foregår i Helsinki i 1938, hvor vi følger den 36-årige Matilda Wiik, der er ansat som kontorist hos den 40-årige advokat, Claes Thune. Især Matilda er præget af fortiden, nærmere betegnet den finske borgerkrig, hvori hun og hendes familie betalte en meget høj pris. Og fremtiden ser ikke lysere ud. Nazismen er på fremmarch. Hvad er der så at leve for?

I prologen fortæller Kjell Westö om en novembermorgen, hvor Matilda ikke kommer på arbejde. Hvad er der sket med den trofaste, men gådefulde Matilda?

Matildas skjulte fortid rulles op, og man bliver grebet af hendes skæbne. Og man lærer noget om den blodige finske historie.

Jeg anbefaler Luftspejling 38, som er udkommet hos det gode forlag Batzer & Co

litteraturvinder Kjell Westö

Foto: Batzer & Co