Kunst

Ny Degas på Glytoteket

Ny Carlsbergfondet og Augustinus Fonden har doneret et værk af Edgar Degas (1834-1917) til Glyptoteket. Det lille maleri (26,1 x 38,5 cm) forestiller jockeys på væddeløbsheste inden starten på et løb, derfor titlen Jockeys før starten. Det er malet mellem 1886 og 1890.

Jockeys før starten indeholder til overflod de karakteristiske særtræk, der gør Degas til en pioner inden for det moderne maleri: dristige beskæringer af motivet, sitrende stoflige penselstrøg og en nærmest elektrisk farvepalet. Heste-former er vendt og drejet på plads mellem hinanden som puslespilsbrikker, til de danner et dynamisk spor hen over fladen.

Nyerhvervelsen kan ses fra i dag torsdag den 30. april kl. 17.00 på Glyptoteket
Degas på Glytoteket

Degas på  Glytoteket

Dans

Mats Ek – 70 år

En af koreografiens konger – Mats Ek – blev 70 år tidligere på måneden.

Mats Ek siger, at han nu vil stoppe med at koreografere, men gør han mon også det, når alle vil have fat i ham og hans kreative evner? Især i USA, Frankrig og naturligvis hans hjemland Sverige er Mats Ek meget efterspurgt.

Kan man ikke få fat i Mats Ek, kan man måske komme i kontakt med hans landsmand Alexander Ekman, som er gået i Mats Eks fodspor. Alexander Ekmans Cacti,  er netop blevet vist på Det Kongelige Teater til spotpris.

Sådan beskriver Mats Ek koreografi:
”Koreografi är en artefakt, ett konstlat språk, liksom det talande språket, men den har inte samma abstraktionsnivå som den talade texten. Talet är ju en översättning in i en helt annan värld. Jag säger ”BORD” och alla vet vad det betyder, men det finns ingen som helst logisk förbindelse. Rörelsen har något närmare till den konstnärliga situation jag vill komma åt än ordet, och det passar mig bättre.”

Se en liste over Mats Eks værker på Danstidningens hjemmeside

Ana laguna och Yvan Auzely i Mats Eks koreografi Yxa på omslaget av Danstidningen 2 2015. Foto: Lesly Leslie-Spinks.

Ana laguna (Mats Eks hustru) og Yvan Auzely i Mats Eks koreografi Yxa på omslaget af Danstidningen 2 2015. Foto: Lesly Leslie-Spinks.

Arkitektur & design

Tanghus

På Læsø brugte man tidligere tang som tagdække, den tradition er uddøet. Men Søren Nielsen fra arkitektfirmaet Vandkunsten har skabt et moderne tanghus på øen.

Vandkunsten vandt i 2012 Realdania Bygs indbudte konkurrence om fremtidens tanghus – et eksperimenterende fritidshus på Læsø, der arbejder med tang som et bæredygtigt byggemateriale og herigennem fremtidssikrer Læsøs flere hundrede år gamle byggeskik.

Det nye fritidshus er opført som nabo til et af øens få bevarede tanghuse, hvorfor opgaven bestod i at tegne et hus, der nænsomt indpasser sig i landskabet, og som respekterer det historiske tanghus. Huset er, som de traditionelle huse, opført med tangtag, men i et helt nyt sprog, således at de gamle tangtage ikke imiteres, men får et moderne modspil. Den øvrige del af huset er opført rationelt og enkelt i organiske materialer, og med høje krav til CO2-udledning og energi-performance. Huset lever op til 2020-kravene, og er designet til at “tilbagebetale” al CO2 forbundet med materialer og byggeproces inden for 20 år. Det er samtidig, driftsmæssigt, et nulenergi-sommerhus. Huset blev indviet i sommeren 2013.

Sådan et sommerhus ville jeg da gerne have.
tanghus på læsø

Foto: Vandkunsten

 

Dans

Willkommen, bienvenue, welcome….

“We have no troubles here! Here life is beautiful”, synger Emcee, værten i varietéen Kit Kat Klub.

Emcee er den centrale figur i Fred Ebb og John Kanders udødelige musical Cabaret (1966), som bygger på Christopher Isherwoods litterære tekster fra 30’ernes Berlin. Emcee skal med sit show forføre publikum og få dem til at glemme den uhyggelige og utrygge virkelighed for en stund. En virkelighedsflugt som mange tyer til i begyndelsen af 30’erne, hvor nationalsocialisterne marcher frem i Tyskland og forfører folket med deres propaganda. Det handler om forførelse og eskapisme i Cabaret. Kunstnerisk og politisk forførelse.

Men Cabaret på Det Konelige Teater mangler lidt kant. Den er pæn, men ikke foruroligende. Underholdende, men ikke forførende.

cabaret Foto Per Morten Abrahamsen

Foto: Per Morten Abrahamsen

Kit Kat Klub. Foto Per Morten Abrahamsen

Foto Per Morten Abrahamsen

Læs mere om Det Kongelige Teater

Litteratur & film

Onkelagtige tekster

Avuncular – onkelagtige tekster hedder Pia Juuls seneste digtsamling med en række onkelportrætter. Der er de farlige, fremmede mænd, som kalder sig onkler og vil lege. Der er de rigtige onkler, som alle kan noget særligt, for eksempel onkel Emil:

Han var en rigtig onkel for han fandt min mors vielsesring/da hun tabte den, han fiskede den op af kloakken med et/underligt apparat. Og han blev hundrede år.

Og der er forfatter-onklerne, dem som forfatteren føler slægtskab med. Det er alle fra Onkel Danny til Jeppe Aakjær:

Jeg kunne for længsel ej heller sove, jeg tænkte en del på
onkel Frankie, jeg nynnede hans sange, men også på den
søvnløse Cioran, der lå og led og holdt sig i live ved at vide
han ku dø for egen hånd, hvis det var dét. Længtes han da
ikke efter noget? Slog ingen blomstervind hans rude ind? Var
han ingens onkel? Søvnløsheden er en gave til alle onkler i
verden. Man ser så forvrænget dér, man ser så klart.

Der er gode digte i Avuncular, digte som er typiske for Pia Juul: Lange, narrative digte med humor, men jeg synes altså også, at der er rigtigt mange ultrakorte, intetsigende digte, som skuffer mig.

Avuncular

Avuncular er udkommet hos Tiderne Skifter

Dans

Rejse til jordens indre

Det er næsten som en rejse ind i den franske forfatter Jules Vernes digteriske univers. I dansedramaet Broken tager det britiske kompagni Motionhouse publikum med på en opdagelsesrejse ind til jordens indre, ned under havet og tilbage i en fjern fortid. Videoprojektioner på et stort lærred, som er gennemtrængeligt, skaber en spændende scene for forestillingen. Dansere og rekvisitter perforerer lærredet, så filmen derpå får en tredimensionel karakter. Film og virkelighed smelter sammen på forunderlig og magisk vis.

Visuelt er Broken interessant, anderledes og nyskabende, men samtidig misbruger og udnytter forestillingen også sine egne virkemidler, så man som publikum når at blive træt af alle effekterne i løbet af den noget rodede forestilling.

Broken har spillet på Baltoppen i Ballerup

dansedrama på baltoppen

Foto: Katja Ogrin