Kunst

Fjolser på ARoS

2oo fjolser på ARoS.
En stor soloudstilling med Michael Kvium kan ses på ARoS frem til den 15. februar. Serien Fools består af cirka 200 enkeltstående malerier i formatet 30 x 30 cm. Billederne viser ansigter fra Kviums genkendelige karaktergalleri.

Er det Margrethe eller Michael nedenfor?

167 (fool), Michael Kvium. Galleri Franz Pedersen

167 (fool), Michael Kvium. Galleri Franz Pedersen

Læs mere om ARoS

Litteratur & film

Alt om skønhed

I dag udkommer Anne Absalonsens bog Alt om skønhed. En mintgrøn sag, hvori den fynske forfatter ikke fortæller eventyr, men giver klar besked om, hvad der faktisk gør dig skønnere, og hvad der er myter eller hul reklame.

Måske en julegave-idé til svigermor?

alt-om-skønhed

Bogen udkommer på Muusmanns Forlag

Læs mere om Anne Absalonsen

Læs mere om forlaget

Litteratur & film

Solen er så rød

Solen er så rød, mor
og skoven bli’r så sort
Nu er solen død, mor
og dagen gået bort.
Ræven går derude, mor
vi låser vores gang.
Kom, sæt dig ved min side, mor
og syng en lille sang.

Himlen er så stor, mor
med klare stjerner på
Hvem monstro der bor, mor
på stjernen i det blå ?
Tror du det er drenge, mor
der kigger ned på mig ?
Og tror du de har senge, mor
og sover li’som jeg?

Hvorfor bli’r det nat, mor
med kold og bitter vind?
Hør den lille kat, mor
den mjaver og vil ind!
Mågerne og ternerne
har ingen sted at bo.
hør,
nu synger stjernerne,
de synger mig til ro.

rød sol

 

Litteratur & film

Månesten – Drengen, der aldrig var til

Den islandske forfatter Sjón skriver tynde bøger med masser af indhold. Han skriver prosa, der ligger meget tæt op ad lyrik. Hans seneste roman Månesten – Drengen, der aldrig var til (2014) er ingen undtagelse.

Månesten – Drengen, der aldrig var til foregår i Reykjavik år 1918, hvor vi følger gadedrengen og menneskebarnet Måne Sten. Verdenskrigen synger på sidste vers, mens den spanske syge går i land på vulkanøen, hvor Katla er i udbrud, men den forældreløse dreng er mest interesseret i film.

Månesten – Drengen, der aldrig var til er en skøn litterær mundfuld, som har fået anmelderne til at finde de helt store superlativer frem.

Månesten af Sjón

Kunst

Nyt Akropolistæppe på Gamle Scene

Lørdag aften blev det nye Akropolistæppe afsløret på Gamle Scene. Det første tæppe blev malet af Carl Aagaard og Otto Bache i 1874. Nu er en spritny kopi på plads.

Flot værk, som altid er dejligt at se på.

Akropolistæppet

Akropolis-tæppet med malere ovenpå

Se det nye legendariske tæppe blive malet af teatermaler David Drachman:

Dans

Sylfiden i sort-hvid

Balletmester Nikolaj Hübbe har tidligere med stor succes moderniseret og iscenesat August Bournonvilles to balletter Et Folkesagn og Napoli, nu har han så opdateret Bournonvilles bedste og mest elskede ballet, Sylfiden (1836), som også er Den Kongelige Ballets signatur-værk. Det er altså en af de mest kostbare klenodier i det nationale arvesølv, Nikolaj Hübbe har kastet sig over. Og han polerer ikke den romantiske ballet med en blød klud, men tager stålbørsten frem og skrubber løs. Resultatet er både interessant og forfriskende, måske også meget tidsbundet i al sin kølige enkelthed – og ikke så folkelig som balletmesterens tidligere Bournonville-opdateringer.

Bente Lykke Møller står for scenografi og kostumer. Hun skaber et minimalistisk univers i sort og hvidt. Væk er tidligere opsætningers nationalromantiske scenerier og farvestrålende kostumer, hvilket er befriende dejligt i min optik.

Der var premiere på den opdaterede balletklassiker i går den 25. oktober.

Læs mere om opsætningen

Gregory Dean som James. Foto: Costin Radu

Gregory Dean som James. Foto: Costin Radu

Sylfiden lukker lyset ind

Sylfiden lukker lyset ind. Foto: Costin Radu

Sylfiden i sort hvid. Foto:  Costin Radu

Balletten i sort-hvid. Foto: Costin Radu