Kunst

Våde fødder

Jeg har fået vandseng. Skybruddet i nat og et utæt tag fik vandet til at sive ind i mit soveværelse. Men det var jo ikke sådan en vandseng, jeg ønskede mig.

Med andre ord har jeg fået våde fødder og føler mig som en disse vand-skulpturer, som jeg har spottet i Frankfurt:

vandbærer

En vandbærer stående i vand

ko i vand

Ingen græs, men masser af vand til koen.

Læs mere om Frankfurt

 

Arkitektur & design

Mainhattan

Frankfurt am Main kaldes ofte for Mainhattan. På grund af Frankfurts mange skyskrabere er byen Europas svar på Manhattan. I Frankfurt, som ligger ved floden Main, finder man de højeste huse i EU: Commerzbank-Tower og Messeturm.

Jeg kan godt lide Frankfurts skyline og kontrasten mellem moderne og gamle arkitektur.

Frankfurt am Main

Frankfurt am Main

Frankfurts skyline

Frankfurts skyline

Ny og gammel arkitektur

Ny og gammel arkitektur

Main set ovenfra

Main set ovenfra

Læs mere om Frankfurt

 

Arkitektur & design

Klæb dit budskab op i byrummet

Byrummet er én stor opslagstavle. Vi klistrer alle mulige ting op på lygtepæle, el-kasser, mure og så videre. Alt fra politiske plakater til reklamer og invitationer kan man læse, mens man bevæger sig rundt i byen. Heldigvis kan man også læse ideologiske og humanistiske budskaber og statements. Jeg har spottet to – i mine øjne – gode udsagn:

Godt budskab spottet i Frankfurt

Godt budskab spottet i Frankfurt

Godt budskab i spottet i Geneve

Det gamle atomkraft-nej-tak-skilt har fået et twist i Geneve

 

Litteratur & film

Joe – en amerikansk film

Allernederst på bunden af det amerikanske samfund, hvor den amerikanske drøm bliver til et mareridt, foregår David Gordon Greens film Joe. Nicolas Cage spiller en midaldrende mand med en flosset fortid, som ikke helt vil slippe ham. Men han har et godt hjerte og tager hånd om en meget forsømt dreng, spillet af den fantastiske Tye Sheridan – kendt fra Mud og The Tree og Life.

Filmen kan anbefales – trods lidt følelsesporno til sidst.

 

Arkitektur & design

Bænk-board

Har du et gammelt surfboard eller snowboard, som du ikke længere bruger, så behøver du ikke at sende det til genbrugsstationen. Du kan lave en bænk af det.

Disse kreative bænke – lavet af to boards – er spottet i Frankfurt, men jeg har faktisk også set en på Christiania.

board-bænk

bænk

Litteratur & film

Lotusblomst

I den store og flotte Palmengarten i Frankfurt har jeg for første gang i mit liv set den legendariske Lotusblomst. Vidunderlig smuk er denne blomst, der gror i vand, og man forstår, hvorfor mange digtere har besunget dens skønhed.

H.C Andersen sammenligner kvinden med Lotusblomsten. Han skriver:

Som en Lotus paa den stille Sø
Er i Norden Qvinden;
Fra den dybe Havbund Skjønheds Frø
Groer og sætter Blomst trods Nordenvinden.
Her i Syd bag Pyrenæertinden
Groer Granatblomst, der paa Trolddoms Viis
Pludselig er Frugt fra Paradiis,
Glødende, et Flammevæld fra Inden.
Lotusblomst, hvor er Du frisk og skjær,
Tro i Hjertet, Tanker bygge der;
Spaniens Ildblomst, Trolddom eier Du,
Barnet bliver Jomfru i et Nu,
Livet er et Kys, et sødt Forsvinden.
Brænd Du mig til Aske, lad mig døe;

Mens Per Holm Knudsen er mere prosaisk og digter:

Min lotusblomst
har fået
bladlus

så nu har jeg
fået
fladlus

Lotusblomst og frøstande

Lotusblomst og frøstande

Hvid lotusblomst

Hvid lotusblomst

Palmengarten i Frankfurt er grundlagt i 1871