Arkitektur & design

3XN tegner Mälardalens Högskola

3XN er kåret som vinder af arkitektkonkurrencen om et nyt undervisningsbyggeri for Mälardalens Högskola – en professionshøjskole i Eskilstuna sydvest for Stockholm. Projektet omfatter ombygning af en fredet modernistisk badeanstalt og et nybyggeri på i alt 18.250 m2.

3XN’s vinderforslag til Mälardalens Högskola i Eskilstuna sydvest for Stockholm er et samlende hus, som tilbyder undervisningsfaciliteter og arbejdspladser til henholdsvis 4.000 studerende og 350 ansatte.

Flot ser det ud!

Mälardalens Högskola

Mälardalens Högskola: Foto: 3XB

3xnielsen byggeri i Sverige

Foto: 3XB

 

Litteratur & film

Værelset – første del af Wetterau-sagaen

Knivskarpe, hudløse og sanselige erindringsbilleder.
Andreas Maier er som en tysk Karl Ove Knausgård, bare bedre i min optik. Jeg har lige læst hans roman Værelset, som er første del i hans erindringsserie Wetterau-sagaen.

I Værelset handler det om jegfortællerens onkel. Det er ikke blot historien om en psykisk handicappet mand, men også et portræt af Tyskland.

Onkel J. beundrer magt og disciplin og underkaster sig alle autoriteter. Uden at kny bliver han ikke blot gennembanket i skolegården, men også i barndomshjemmet. Som voksen bliver han ydmyget og narret, dog finder han sig i alt. Men i et mørkt kælderværelse i landsbyen Bad Nauheim tæt på Frankfurt finder han ro og fred, her kan skrue reservedele fra hinanden – dog uden at kunne samle dem igen.

På ét plan er Værelset en skildring af en enfoldig mand i 1960’erne, på et andet plan er romanen en historie om Tyskland før Murens fald. Onkel J. er da det tilbagestående Østtyskland, mens de andre er det velstillede Vesttyskland.

Nu skal jeg videre til anden del i Wetterau-sagaen. Jeg har læst, at der bliver 11 bind i alt, når Andres Maier er færdig med sin serie, så der er noget at glæde sig til.

Vaerelset af Andreas Maier

Værelset: Foto: Rosenkilde og Bahnhof

Læs mere om forlaget Rosenkilde & Bahnhof

Arkitektur & design

Tid for trærutsjebanen

Jeg er fascineret af trærutsjebaner, der ligner overdimensionerede tændstik-konstruktioner. Trærutsjebaner er smukke og ser skrøbelige ud som sarte kniplinger, men er alligevel robuste og stærke. Verdens største og hurtigste trærutsjebane hedder Colossos og kan opleves i Heide-Park Resort Soltau i Tyskland. Den er 1,3 km lang, 52 m høj og har en maks hastighed på 120 km/t.

Jeg har aldrig været i Heide-Park Resort Soltau, det er sikkert en hæslig og larmende forlystelsespark ligesom Bakken, men trærutsjebanen ser fin ud.


Foto: Tysk Turist Information

 

Arkitektur & design

Rotterdams nye markedshal

Rotterdam har mange moderne arkitektoniske landmarks, og nu får den hollandske by endnu et: En 40 meter høj markedshal tegnet af MVRDV. Det store markedshal kommer ikke blot til at indeholde butikker, men også 228 lejligheder.

 Læs mere om MVRDV

Markthal. Foto: Rotterdam Info

Markthal. Foto: Rotterdam Info

Kunst

Nycirkus på fotos

I dag åbner en udstilling med fotos af Andreas Bergmann på Cirkusmuseet i Hvidovre. Andreas Bergmann har fotograferet nycirkusartister i træningssalen og på scenen.

Forvent ingen fotos af elefanter og søløver, for nycirkus er fri for dyr. Her handler det om artisteri blandet med performance, dramatik, musik og dans.

Borderline Circus. Foto: Andreas Bergmann

Borderline Circus. Foto: Andreas Bergmann

Nycirkus TinCan Company. Foto: Andreas Bergmann

Nycirkus TinCan Company. Foto: Andreas Bergmann

Læs mere om Cirkusmuseet i Hvidovre

 

Kunst

Vadehavet er verdensarv

Den danske del af Vadehavet er nu også kommet med på UNESCO’s liste over verdensarv. Jeg glæder mig til at holde sommerferie i Vadehavet og opleve naturens egen kunst.

vadehavet Foto: Bert Wiklund

Foto: Bert Wiklund

Skallingen Ebbestrand Foto: Naturstyrelsen

Skallingen Ebbestrand
Foto: Naturstyrelsen

Vadehavet set fra oven

Foto Mikkel Barker

Læs mere om Vadehavet på Naturstyrelsens hjemmeside