Litteratur & film

Roman om Cypern

Jeg ved ikke meget om cypriotisk historie, men Christy Lefterys debutroman En vandmelon, en fisk, en bibel (2011) oplyser mig lidt om øens historie de seneste 50 år. I en flimrende stil skildrer romanen de otte dage i juli 1974, hvor tyrkerne invaderede Nordcypern. Den blodige historie fortælles fra tre synsvinkler: den 27-årige græske kvinde Koki, den tyrkiske soldat Adem og briten Richard, der følger begivenhederne på afstand – fra en græsk café i London. Han har været på Cypern i sine unge dage, da briterne havde magten på øen.

En vandmelon, en fisk, en bibel er måske ikke en fantastisk roman, men den gav mig lidt tiltrængt historieundervisning om et europæisk land, som jeg aldrig har besøgt eller kender.

En vandmelon en fisk en bibel

Arkitektur & design

Og vinderen er: Arkitema Architects

Naturstyrelsens direktør Niels Christensen afslørede i går, at Arkitema Architects blev vinderen i arkitektur-konkurrencen om et nyt besøgscenter ved Hammershus Slotsruin.

”En følsom forståelse for det unikke landskab.” Det faldt juryen for i Arkitema Architects’ forslag til et nyt besøgscenter ved en af Danmarks mest elskede turistattraktioner, Hammershus. Arkitektfirmaet har skabt et enkelt og diskret besøgscenter, som ikke gør meget væsen af sig selv, men lader Hammershus spille hovedrollen i det dramatiske natursceneri på Hammerknuden.

Arkitema Architects placerer besøgscentret på kanten af en klippe øst for Hammerhus. Bygningens tag bliver en udsigtsplatform, hvorfra der er panorama-udsigt til Hammershus. Udsigtsplatformen bliver Danmarks længste bænk med en af landets allerbedste udsigter. Under denne store tagterrasse findes besøgscentret med foyer, udstillingslokaler, undervisningslokaler, cafe og toiletter.

Arkitema modtager 1 prisen

Arkitema Architects udnævnes til vinder af Naturstyrelsens direktør, Niels Christensen.

Danmarks længste udsigtsbænk med panoramaudsigt til Hammershus

Danmarks længste udsigtsbænk med panorama-view til Hammershus.

 

 

Dans

Finsk lysdesign

På samme tid både intenst og mærkeligt fraværende. Forestillingen GRIND er finsk lysdesign, høj musik og techno-koreografi. Den svensk-hollandske danser Jefta van Dinther var dygtig, men den prisbelønnede finske lysdesigner Minna Tikkainen imponerede mig ikke specielt meget. Måske var mine forventninger for høje, for i Finland, plejer de jo at være helt unikke, når det gælder lysdesign.

GRIND spiller i Dansehallerne i aften.

Litteratur & film

Ich fühl mich disco

Den tykke dreng Florian ønsker sig et klaver, men får en knallert. På sin jomfrutur smadrer han knallerten ind i sin fars bil.

Forholdet mellem far og søn er det ikke bedste. Men det er morsomt at se på for os andre. Ich fühl mich disco er en grotesk filmkomedie, men også med en hel del alvor.

Heiko Pinkowski, der spiller Vater Hanno, var tilstede og fortalte om filmen, da den blev vist i Grand i anledning af  “tyske filmdage”. Han fortalte, at filmen har været mange år undervejs, manuskriptet fungerede ikke rigtigt, og så endte det med, at man lavede en “improvisationsfilm”. Godt improviseret siger jeg bare.

 

Litteratur & film

Die andere Heimat

Den bedste tv-serie, jeg nogensinde har set, er den tyske Heimat. Serien består af cirka 30 afsnit. Meget lange og langsomme afsnit. Nu har instruktøren Edgar Reitz overgået sig selv med spillefilmen, Die andere HeimatChronik einer Sehnsucht, som er en slags prolog til hele serien. Filmen foregår i 1800-tallet, hvor armoden banker på døren i den lille landsby Schabbach, og udvandring til Amerika er en drøm og en mulighed. Amerika bliver Die andere Heimat.

Die andere HeimatChronik einer Sehnsucht er en gribende Kain og Abel-historie, men også en fortælling om svimlende drømme, smuk idealisme og bondekulturens snærende traditioner.

Hovedpersonen Jakob spilles af Jan Dieter Schneider, som er medicinstuderende, han er et ægte naturtalent. Ham kommer vi til at se mere til.

Die andere HeimatChronik einer Sehnsucht er et mesterværk. På Venedig Filmfestival fik filmen stående ovationer i 20 minutter. Fortjent.

Filmen varer små fire timer, og jeg kedede mig ikke et sekund, da den i går blev vist i Grand i anledning af “de tyske filmdage”. Jeg må se den igen. Ich habe Sehnsucht.

Arkitektur & design

Julepalmer

En mellemting mellem østerlandske palmer og nordiske juletræer. Sådan ser de tre lysende træer ud, som er vokset frem ude i Carlsberg-byen. De eventyrlige vækster er fremstillet af tov.

Jeg ved ikke, hvem kunstneren/designeren er, men flotte er træerne.

lysende træer

Tre julede træer

Stammer og grene af tovværk

Stammer og grene af tovværk