Dans

Den standhaftige tinsoldat

H.C. Andersens eventyr om Den standhaftige tinsoldat er blevet til en ballet på Pantomimeteatret i Tivoli. Koreografi af Dinna Bjørn, musik af James Price samt scenografi og kostumer af HM Dronning Margrethe. Trekløverets femte ballet sammen på Pantomimeteatret. Måske skal teatret snart omdøbes til “Det Kongelige Pantomimeteater”?

“Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, thi de var født af en gammel tinske. (…) Den ene soldat lignede livagtig den anden, kun en eneste var forskellig; han havde ét ben, thi han var blevet støbt sidst, og så var der ikke tin nok; dog stod han lige så fast på sit ene, som de andre på deres to …”.

Hvordan viser man en et-benet tinsoldat på en balletscene? Scenografen, HM Dronning Margrethe, løser det meget smart ved at lade soldatens ene bukseben være uniforms-blå, mens det andet er sort.

Koreografien bygger videre på August Bournonvilles stil, som klæder det hyggelige Pantomimeteater.

Den standhaftige tinsoldat spiller på Tivolis Pantomimeteater frem til den 21. september.

standhaftige_tinsoldat2013

Det levende legetøj. Foto: Tivoli

standhaftige_tinsoldat i havet

Den standhaftige tinsoldat, inden han ædes af fisken. Foto: Tivoli

standhaftige_tinsoldat2013

Den standhaftige tinsoldat og danserinden. Foto: Tivoli

standhaftige_tinsoldat

Frække kloakrotter. Foto: Tivoli

Arkitektur & design

Isbjerget i Aarhus Ø

Arkitektfirmaerne JDS Architects A/S, SeARCHbv, Louis Paillard og Cebra A/S står bag byggeriet Isbjerget i Aarhus Havn. 208 lejligheder rummer det ikoniske byggeri med de 11 tinder. Hvor er det befriende at se et moderne byggeri, som ikke bare er en firkantet kasse. Isbjergets originalitet er da også blevet præmieret med diverse arkitekturpriser.

Isbjerget

Foto: Cebra A/S,

Arkitektur & design

Flot byrum

Jeg ved ikke, om det er sandt, men jeg har læst, at det er Danmarks største mur- og gavlmaleri. Flot er dette hjørne på Nørrebro i al fald. Kunst på murene, træer og planter foran – og med enkelte legeredskaber til børnene. Hyggeligt sted at holde en pause.

Gavl

murudsmykning

anlæg

mur

 

Arkitektur & design

Hus med hat på

N. Zahles Gymnasieskole på Nørreport fanger altid mit blik, efter at den har fået en tilbygning på toppen. Det er arkitekterne Rørbæk & Møller som har tegnet den markante udvidelse af skolen.

Jeg synes, det er en meget vellykket tilbygning, der både er i harmoni med den gamle fine bygning, men også i smuk kontrast til den.

Måske kunne man gøre byens mange grimme bygninger lidt pænere ved at at sætte en fræk arkitektonisk hat på dem? For eksempel de mange rædselsfulde bygninger fra 60’erne og 70’erne. Hvad med organiske og spraglede løgkupler på de kedelige, firkantede blokke?

Hus med hat på

N Zahles Gymnasiesskole

Tagterrasse tegnet af Rørbæk og Møller

Tagterrassen. Foto: Rørbæk og Møller

Interiør N.Zahles Gymnasieskole

Interiør. Foto: Rørbæk og Møller

 

 

Arkitektur & design

Hotel Central & Cafe

Verdens mindste hotel bliver Hotel Central & Cafe i Tullinsgade på Vesterbro kaldt. I al fald har den meget lille kaffebar på 12 kvadratmeter et hotelværelse på første sal. Det 12 kvadratmeter “store” hotelværelse med plads til en seng på 1.40 meter, et toilet og en håndvask koster 1500 kroner pr. nat. Det vil jeg nok ikke betale, men sjovt og hyggeligt er det da – og en vældig god og skør ide.

Ejerne af Hotel Central & Cafe, Leif Thingved og Jacob Kampp, driver også den nostalgiske cafe Granola på Værnedamsvej. Gid de to ildsjæle havde købt Cafe A Porta på Kongens Nytorv i stedet for McDonalds….

Verdens mindste hotel

Verdens mindste hotel?

Central Hotel og Cafe

Central Hotel og Cafe

Stemningsfuld facade på Central Hotel og Cafe

Stemningsfuld facade på Central Hotel og Cafe

Elkassen foran Central Hotel og Cafe er udsmykket som en gammel rejsekuffert

Elkassen foran Central Hotel og Cafe er udsmykket som en gammel rejsekuffert

 

 

 

 

Kunst

Rakkerpak på Vor Frue Plads

Der er rakkerpak i byen. Altså det gakkede gadeteater, som dagligt spiller TaxiDriver på Vor Frue Plads i København – siden drager Rakkerpak på turne i sommerlandet med deres underholdende og tværkulturelle historie.

Tyske Herr Fritz og engelske Ms. Margaret har sat hinanden stævne på en blind date i Rom. Uheldigvis får Herr Fritz, inden de overhovedet mødes, ødelagt sin hat og sit fine jakkesæt. Da han også har omgået sandheden en smule omkring alder, udseende og hårpragt kan Ms. Margaret overhovedet ikke genkende ham fra det billede han har sendt hende. Hun føler sig snydt og bedraget og vil hjem hurtigst muligt.
Heldigt for Ms. Margaret kommer taxichaufføren Don Silvio netop kørende i sin scooter-taxi. Hun prajer ham og stiger ombord, men taxien får startproblemer og går i brand. Med livet som indsats og døden som ledsager trodser Herr Fritz flammerne og redder Ms. Margaret ud af taxien. Derefter slukker han branden og reparerer køretøjet. Ms. Margaret er stum af beundring og Don Silvio øjner chancen for en god forretning. Snart er de to turtelduer på sightseeing i Rom.