Arkitektur & design

Forår på Jarmers Plads

Når forårsvejret aldrig vil komme, må man nyde forårsblomsterne, som trodser vejret. På Jarmers Plads midt i København er der blomster i plænen foran ruinen. Skønt syn midt i trafikken.

Den maleriske ruin er resterne af Københavns bymur, nærmere bestemt Jarmers Tårn. Tårnet er opkaldt efter fyrst Jaromar af Rügen, der i 1259 angreb København. Han plyndrede og stak ild til byens huse. Det er lidt mærkeligt at opkalde det senere opførte tårn efter en mand, som havde invaderet, plyndret og ødelagt byen. Og endnu mere mærkeligt at opkalde hele pladsen efter ham. Vi har jo heller ikke en plads, der hedder Adolf Hitlers Plads.

Jamers Plads

Jamers Plads

Ruinen på Jamers Plads

Ruinen på Jamers Plads

 

Litteratur & film

Roman af David Vann

En blanding af Ernest Hemingway og Per Petterson. Naturbeskrivelser og naturoplevelser. Liv og død.

David Vanns roman Fortælling om et selvmord er – som titlen signalerer – en barsk historie. Far og søn er på overlevelsestur på en øde ø ude i vildmarken. Faderen græder om natten, og sønnen skal være den voksne. Der er ingen mad, og vinteren står for døren. Det må gå galt, og det går også grusomt galt. Hjerteskærende historie fortalt i et meget smukt sprog. Jeg anbefaler varmt Fortælling om et selvmord.

David Vann

Arkitektur & design

Døre med karakter

I Palma de Mallorca har jeg spottet disse fine og farverige døre.

Med disse døre føler man sig velkommen, når man træder ind, synes jeg:

Dør med sol

Dør med ansigt

Havfrue dør

Litteratur & film

Jiseul – koreansk filmdrama

O Muels film Jiseul (2013) handler om den såkaldte Jeju massakre i Korea i 1948, som kostede 30.000 mennesker livet. I jagten på kommunister udstedte USA en shoot-to-kill-ordre til koreanske soldater. Koreanere skulle skyde koreanere. Filmen følger soldaterne, der skal skyde alle, de ser, inden for en bestemt zonegrænse. Samtidig følger den også en gruppe landsbyboere, som skjuler sig i en grotte. I grotten er folk stuvet sammen som kartofler i en kælder. De er overladt til kulde og sult, men holder  modet oppe.

Det er en smukt fotograferet film i sort/hvid. Sort humor, men absolut ingen happy ending. Ved Sundance filmfestivalen modtog filmen prisen World Cinema Dramatic Grand Jury Prize.

Jiseul var den sidste film, jeg nåede, i CPH PIX i år.

Dans

Shadowland

Tivoli har oprustet på dansefronten med egen balletskole, og når de andre dansescener holder sommerferielukket danses der flittigt på forlystelseshavens gamle Pantomimeteater. Men allerede nu vises der dans i Koncertsalen, hvor Tivoli har amerikansk gæstespil på programmet. Pilobolus Dance Theatre, der er yderst feteret i Tyskland og på stor turne dérnede, har slået et smut forbi København med deres show Shadowland. Og man forstår den tyske begejstring og de mange hits på YouTube, for Shadowland er magisk scenekunst. Pilobolus Dance Theatre tager i Shadowland afsæt i Laterna Magica-traditionen, men driver den langt videre med et imponerende skyggespil skabt af ni dansere, som med deres kroppe kan illudere alt fra kravlende krabber til New Yorks skyline. Handlingen i Shadowland er en drøm, en teenagepiges vilde drøm, som udvikler sig på en lige så grotesk måde som Claras drøm i Nøddeknækkeren.

PILOBOLUS_Shadowland_Foto_John-Kane

Shadowland. Foto: John Kane

Shadowland. Foto: John Kane

Shadowland. Foto: John Kane

Shadowland. Foto: John Kane

Shadowland. Foto: John Kane

 

Litteratur & film

Roman af Linda Olsson

Romanen Det gode i dig af Linda Olsson er en sød roman, selvom den handler om børnemishandling. Her ender alt nemlig godt. Sentimental? Ja, men velegnet til at tage med på ferie. Feel good i liggestolen. Det gode i dig er udkommet hos Aronsen.

det gode i dig