Tilfældige møder, der fastlægger folks skæbner.
Diana Evans roman Springet er en melankolsk fortælling om at finde sig selv, sine rødder og om at hengive sig til dansekunsten med livet som indsats. Og den handler om løgn, kærlighed, svigt – og om had, der ødelægger generation efter generation. Jeg slugte bogen i de første påskedage.
Diana Evans roman Springet er udkommet på dansk i 2012 på Forlaget Aronsen
Bryan Arias fra USA modtog førsteprisen ved The Copenhagen International Choreography Competition. Han vandt med værket Without Notice, som også fik publikumsprisen. Altså en populær vinder.
Andenprisen fik Manuel Rodríguez og Guido Sarli fra henholdsvis Spanien og Italien. Sammen havde de koreograferet værket Fifth Corner.
Ttredjepladsen gik til italienske Fabio Liberti og hans værk Blinking.
I en koreografikonkurrence ville jeg personligt gerne have set, at mere utraditionelle og nyskabende værker blev præmieret. Nyskabelse stod Liu Yen-Cheng (Taiwan) for i værket A Room, som han selv dansede sammen med Yu Wan-Lun. Med hovedsageligt brug af hænder og arme skabte de to dansere rum om sig selv og for sig selv, mens deres forsøg på at inkludere hinanden i et fælles rum fejlede. A Room er en smuk illustration af en mislykket tosomhed, et bud på en moderne pas de deux – en dekonstrueret pas de deux.
Aftenens bedste danser blev Mayke van Kruchten. Hun dansede i det humoristiske værk balts skabt af landsmanden Ryan Djojokarso, der er født i Surinam. Det var som om, at Ryan Djojokarso havde puttet lidt sydamerikansk livsglæde ind i sin koreografi, der var morsom og livede gevaldigt op i den meget lange række af alvorlige, seriøse og temmeligt teatralske værker, som de unge kunstnere ville imponere juryen med.
Kunne der blive råd til blomster til danserne og koreograferne næste år? Bare for at gøre det lidt mere festligt?
Og kunne publikum mon få lidt dans at se på i den meget lange pause, mens juryen voterer i The Copenhagen International Choreography Competition?
Vinderen Bryan Arias i Without Notice. Foto: The Copenhagen International Choreography Competition
Liu Yen-Cheng, A Room. Foto: The Copenhagen International Choreography Competition
Bedste danser Mayke van Kruchten. Foto: The Copenhagen International Choreography Competition
Blomster, striber, graffiti, natur og mange andre motiver. Hos TapetKunst.dk finder du et stort udvalg af flotte tapeter.
Jeg har en svaghed for blomstret tapet med mørke nuancer – som modvægt til al den hvidhed, der omgiver os.
Perfekt til en spisestue, hvis man har det. Foto: tapetkunst.dk
Dette elegante mønster fås i flere farver. Foto: tapetkunst.dk
Dette skulle jeg jo have haft i mit soveværelse. Foto: tapetkunst.dk
Det skal jeg have næste gang i min entre. Foto: tapetkunst.dk
Minder mig om barndommens bryggers. Foto: tapetkunst.dk
Gå selv på udkig efter flere tapeter hos TapetKunst.dk
Havneplads. Foto Team Schønherr
Havnegade. Foto: Team Schønherr
Jeg er manisk Manet-fan. Og jeg vil rigtig gerne se Manet-udstillingen Manet: Portraying Life på Royal Academy of Arts i London.
Ofte ser Manets figurer ikke direkte på beskueren, de er optaget af noget andet, men alligevel er de opmærksomme på, at de bliver beskuet. Altså en leg mellem at se og blive set. Men her handler det altså om figurer, der ser direkte på beskueren, og disse værker kender jeg ikke så godt, så de ville absolut være en rejse værd til London.
Udstillingen Manet: Portraying Life vises frem til 14. april.
Foto: Royal Academy of Arts, London
Sigur Rós’ musikvideo Valtari instrueret af Christian Larsson er betagende smuk. Videoen viser dans af den geniale belgiske koreograf Sidi Larbi Cherkaoui, han har skabt en smuk pas de deux med melankolsk undergangsstemning.
Til årets svenske Grammy-fest – Grammisgala – vandt videoen prisen som årets bedste musikvideo.
