Litteratur & film

Singing – and dancing – in the rain

Singing in the rain, ja hvad kan man ellers gøre, når man bor i et vandland?

Men regn ser nu også bedre ud på film end den er i virkeligheden.

Våd scene:

Kunst

Et lille øjeblik

Et lille øjeblik hedder en fin lille fotoudstilling, som vises hen over sommeren på Gladsaxe Bibliotek (hovedbiblioteket). Udstillingen består af nogle stemningsfyldte snapshots, som Flemming Kirstein har fanget på sine rejser til Sydeuropa – især Italien. Der er flere gode “små øjeblikke” i den udstilling.
Dejligt med en ekstra oplevelse, når min lige skal hente en bog og aflevere nogle andre.

Flemming Kirstein er amatørfotograf, men hvilken eminent amatør. Flemming Kirstein har modtaget Egedals Kommunes kulturpris i 2010. Se flere af hans billeder her

Italiensk motiv. Foto: Flemming Kirstein

Italiensk motiv. Foto: Flemming Kirstein

Litteratur & film

Kafka på stranden

Kender du det? Du læser en roman af en kendt forfatter, du bryder dig slet ikke om værket og kommer så ikke videre i forfatterskabet. Sådan havde jeg det med Haruki Murakami efter at have læst hans Norwegian Wood, som jeg slet ikke brød mig om. Romanens stil var alt for anæmisk og stiliseret til min smag.

Nu har jeg så læst Murakamis roman Kafka på stranden, som – efter min mening – er meget bedre end Norwegian Wood. Den er meget underholdende med den gamle mand Nakata, der kan tale med katte og sten. Helt betaget af Murakamis forfatterskab er jeg dog ikke endnu, men en ny roman af ham skal prøves.

Kafka på stranden

I "Kafka på stranden" refereres der ofte til musik, blandt andet til Prince's "Purple Rain"

 

Litteratur & film

Læst dramatik

Han blev født på Atlanterhavskrydseren Virginian. Han blev ombord og satte aldrig sine fødder på landjorden. Han blev en berømt pianist, som publikum kun kunne høre, hvis de gik ombord på Virginian.

Original historie, som den italienske forfatter Alessandro Baricco har skrevet i monolog-form til opførelse på en scene. Det er sjældent, at jeg læser og ser dramatik. Men monologen Nittenhundrede var en god oplevelse, den vil jeg gerne se fremført på en dansk scene.

Nittenhundrede af Alessandro Baricco

"Nittenhundrede" af Alessandro Baricco er udkommet hos Gyldendal.

Litteratur & film

Musikalsk kitsch

Faste læsere af fyraften.nu har sikkert bemærket, at jeg har en svaghed for kitsch.

Jeg faldt over disse musikvideoer på YouTube. Uforfalsket kitsch. Skønt!

Denne sang husker jeg faktisk fra min barndom, men da vidste jeg ikke, hvad den trojanske hest var. Er heller ikke sikker på, at sangerinderne ved, hvad det er for en hest, de synger om.

Dans

Dans i biografen

I går var jeg et smut i Moskva og jeg besøgte det nyrenoverede Bolshoi Teater, hvor balletten dansede Raymonda.

Det er ikke helt løgn, for jeg var til Ballet-Bio i Dagmar Biografen, som sendte live fra Bolshoi. Det var en skøn oplevelse at tilbringe et par timer i et solrigt Moskva, når nu regnen høvlede ned her. Raymonda hører ikke til en af mine favoritter, det er faktisk en lidt intetsigende ballet, men anden akt er sprælsk og anderledes.

Her er balletten Raymonda i sin fulde længde – 2 timer og 15 minutter. Helt gratis.