Arkitektur & design

Europæisk plads

I Belgien vil man man gerne EU, det signalerer blandt andet de europæiske faner, som vejrer på Antwerpens Rådhus.

Rådhuset ligger på den maleriske plads Grote Markt, som er kranset af vidunderligt smukke borgerhuse med skønne, sprossede vinduer og forgyldte figurer øverst oppe.

Festlige faner på Antwerpens Rådhus
Festlige faner på Antwerpens Rådhus
Grote Markts smukke huse

Grote Markts smukke huse

Kunst

Bo Bedre anno 1600

Nicolaas Rockox (1560-1640) var borgmester i Antwerpen. Der ud over var han humanist, diplomat og fredsmægler  og en stor kunstsamler. Nicolaas Rockox samlede på kunst fra sin samtid og fra antikken, så i dag er hans palæ en sand skattekiste af uvurderlige kunstgenstande, kunsthåndværk, antikke mønter og ædelt møbeldesign fra 1600-tallet.  Nicolaas Rockox palæet er et inspirerende Bo Bedre-hjem anno 1603 – og et meget spændende museum at besøge.

Et designerhjem anno 1600.

Et designerhjem anno 1600.

Vinduer med bibelsk glaskunst

Vinduer med bibelsk glaskunst

En gård med havekunst

En gård med havekunst

Mad

Chokolade-chok

Belgiens mest kendte chocolatier, Dominique Persoone – også kaldet kejseren af belgisk chokolade har to skønne chokoladebutikker i Belgien – nemlig i Antwerpen og Brugge. The Chocolate Line hedder butikkerne, hvor Dominique Persoone fornyer den traditionsrige belgiske chokoladekultur og skaber chokoladekonfekt, der smager af alt fra bacon til tequila. Med denne udfordring af smagsløgene kaldes han også Shock-o-latier.

Chokoladebutikken The Chocolate Line

Chokoladebutikken The Chocolate Line

Ikke helt som Toms chokoladefrøer

Ikke helt som Toms chokoladefrøer

Chokolade-rotte på et chokolade-wc med chokolade-toiletpapir i pink og orange

Chokolade-rotte på et chokolade-wc med chokolade-toiletpapir i pink og orange

Kunst

Rubens hus

Han er over alt i Antwerpen, barokmaleren Peter Paul Rubens (1577-1640). I byens overdådige kirker hænger der enorme altertavler, som han har malet og i byens prægtige palæer hænger der enorme malerier fra hans værksted. Og reproduktioner af hans farverige og sensuelle værker ses som dekoration og udsmykning alle vegne – lige fra toiletdøre til servietter.

Ganske vist er Rubens ikke født i Antwerpen, men han uddannede sig i byen og havde hele sin imponerende kunstnerkarriere her. Inspireret af sin dannelsesrejse til Italien byggede han i 1610 sit renæssance palazzo i gaden Wapper (nr 9-11). Det yndige palæ bugner af mesterens egne værker med de karakteristiske frodige figurer fanget i teatralske bevægelser. Noget inventar er der også tilbage fra Rubens samtid, desuden er der en skøn gårdhave med vinranker, der klatrer op ad de gamle mure. Rubens hus er et skønt museum.

Barokmaleren Rubens boede i et renæssance-palæ.

Barokmaleren Rubens boede i et renæssance-palæ.

Udsigt til Haven

Gårdhave

Kunst

Kunst i floden

I Aura – floden der løber gennem årets europæiske kulturby, Turku – ses en kunstinstallation med overdimensionerede ænder. På et par af de skræmmende store ænder står nogle lidt robotagtige mennesker. Det er et flertydigt værk, som både kan ses som en historie om en symbiose mellem menneske og natur – og det modsatte.

Hvad man vil med skulpturen Store Robert i Aarhus Havn, ved jeg ikke. Er det ikke bare en potenspille, som har sat sig fast i byrådet? Få dog noget samtidskunst, som er lavet til at være ude i vandet, fremfor at forstørre en en gammel skulptur og så smække den op i havnen. Eller sæt en kæmpestor vindmølle op, så alle turisterne ikke tager til Østerild!

Kunstinstallation i floden Aura, Turku

Kunstinstallation i floden Aura, Turku

and og menneske

På tur

Finlands Skagen

Her mødes de kendte og de velhavende. Byen Naantali i den finske skærgård er en perle – et skønt sted at besøge i den lyse nordiske sommer.

Nordisk idyl med træhuse

Nordisk idyl med træhuse

have

restaurant

træhuse