Kunst

Skulpturpark med humor

I Antwerpen ligger kunstmuseet Middelheimmuseum, som består af en lille udstillingspavillon og en kæmpestor park med skulpturer. Her er klassiske skulpturer af Auguste Rodin, men flest moderne skulpturer. Ofte er humoren omdrejningspunktet i parkens værker – for eksempel i særudstillingen Wear me out af den østrigske kunstner Erwin Wurm, som vises frem til den 25. september.

Middelheimmuseum er et dejligt sted at gå tur, og børnene må gerne røre ved de sjove skulpturer.

Museet Middelheim med skulptur foran

Museet Middelheim med skulptur foran

Middelheimmuseum

Museet Middelheim med skulptur af Erwin Wurm

Museet Middelheim med skulptur af Erwin Wurm

Museet Middelheim med skulptur af Erwin Wurm

Museet Middelheim med skulptur af Erwin Wurm

På tur

Strikmode på museum

Museer behøver ikke være kedelige og grå. På modemuseet i Antwerpen, Modemuseum provincie Antwerpen, er der knald på farverne i udstillingen Knitwear in fashion.

Fantasifulde kreationer på modemuseet i Antwerpen.

Fantasifulde kreationer på modemuseet i Antwerpen.

rød kjole

kjole med strikkepinde

Arkitektur & design

Magisk mailboks

At få en hilsen via snail-mail er nu skønt. Dejligt må det også være at åbne en af disse smukke postkasser og fiske en hilsen frem. Postkasserne med den vidunderlige patina er spottet i Antwerpen.

Gamle postkasser med patina.

Gamle postkasser med patina.

Litteratur & film

Uhyggelig roman

Faste læsere på fyraften.nu ved, at jeg har en svaghed for norsk litteratur. Jeg vil gerne anbefale Gaute Heivolls roman Før jeg brenner ned. Jeg tror ikke, den er oversat til dansk, men på større biblioteker fås den på norsk. Det er en historie om en pyroman, som skræmmer livet af en hel by med sine uforståelige gerninger. Bogen, som viser en følelseskold gerningsmand, er ekstra uhyggelig i skyggen af tragedien i Norge.

Bogomslag

Dans

Hip-hop på Pantomimeteatret

I aften kl. 20.30 er der på Tivolis Pantomimeteater premiere på Kassander elsker penge af Steen Koerner.

Den velhavende Kassander får stjålet sine elskede penge, og han er nødt til at få hjælp af Harlekin for at finde forbryderen – og få pengene tilbage. Harlekin forelsker sig i Kassanders datter Columbine.  Dog vil Kassander ikke have en type som Harlekin som svigersøn, men taknemmelighedsgæld er jo den værste gæld! Der er lagt op til sjov og ballade på Pantomimen.

Steen Koerner. Foto: Tivoli

Steen Koerner. Foto: Tivoli

Kunst

Prada-butik i ørknen

En Prada-butik midt ude i den texanske ørken? Vist ikke den bedste forretningsidé. Nej, men da den dansk-norske kunstnerduo Dragset & Elmgreen i 2005 opstillede deres Prada-shop midt ude i ingenting, var det heller ikke for at tjene penge, det var en kunstinstallation.

Om butikken står der endnu, ved jeg faktisk ikke, men sjov er ideen og humoren lyser da også ud ad  fotoet.

Prada. Foto: James Evans

Prada. Foto: James Evans