Dans

En stjerne rejser

Den kinesiske stjerneballerina Yao Wei forlader desværre Den Kongelige Ballet. Det er længe siden, jeg sidst har set hende danse, for hun har haft orlov, og nu rejser hun så hjem til Kina, hvor den kinesiske regering har tilbudt hende sin egen skole og måske også et kompagni. Hvilken karriere. Jeg huser især Yao Wei i Den lille havfrue og Onegin.

Foto: Henrik Stenberg

Foto: Henrik Stenberg

Lykken er...

Tid for en protestsang

Portugals bidrag til årets Melodi Grand Prix er en protestsang mod landets regering (som lige er gået af). Det er bestemt ikke nogen god sang, men det er da et fin måde at vise sin frustration over magthaverne på. Jeg ville da være glad, hvis nogen i vores andedam gad skrive om mere end hjerte og smerte – og komponerede en protestsang mod vores usle regering og dets ulidelige støtteparti.

Kunst

Krig – film

El Pepivin. foto: http://www.elpais.com/vineta/?d_date=20110328&autor=El%20Roto&anchor=elpporopivin&xref=20110328elpepivin_3&type=Tes&k=Roto

El Pepivin. foto: http://www.elpais.com/vineta/?d_date=20110328&autor=El%20Roto&anchor=elpporopivin&xref=20110328elpepivin_3&type=Tes&k=Roto

 

Tegneren El Roto fra den store spanske avis El País har følgende kommentar til “indsatsen” i Libyen:

“Operation Morgengryets Odyssé”

“Militæraktionerne får titler så de fremstår som film”

Kunst

Estisk dirigent kigger forbi

Den 38-årige estiske dirigent Kristian Järvi indleder et kunstnerisk samarbejde med DR SymfoniOrkestret i den kommende sæson. Jeg har set den sprælske dirigent sammen med det baltiske ungdomsorkester, og det var ingen kedelig oplevelse, så jeg glæder mig til at genopleve ham i Koncerthuset.

Lykken er...

Forår

 

Forsythia fra Farfar. Foto: Trine

Forsythia fra Farfar. Foto: Trine

 

Efteråret kommer en tidlig morgen mens foråret kommer i slutningen af en vinterdag. Enkelt og smukt sagt af den irsk-engelske forfatter Elizabeth Bowen.
 

Mad

Kringlen

Anne Margrethe fra Hirtshals med de fantastiske kringler. foto: http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/ECE1199893/soeren-ryge-og-den-mest-vidunderlige-kringle-verden-har-set-og-smagt/

Anne Margrethe fra Hirtshals med de fantastiske kringler. foto: http://politiken.dk/

Kringler til forårets fødselsdagsborde! Det er en tema-udfordring for mig. Jeg skal udforske kringlernes univers. Og her er det at mangfoldigheden og erfaringen er vigtig! Læs, smag og lær! Min spirrende kringle-interesse blev pirret da jeg læste Søren Ryges interessante artikel i Politiken i februar. Han skriver om den skønneste kage fra Hirtshals. Jeg er vild med Søren Ryges måde at indsamle uvurderlig viden på og hans respekt for mennesker overalt i Danmark!

Kringlen!. foto: http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/ECE1199893/soeren-ryge-og-den-mest-vidunderlige-kringle-verden-har-set-og-smagt/

Kringlen fra Anne Magrethe!. foto: http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/ECE1199893/soeren-ryge-og-den-mest-vidunderlige-kringle-verden-har-set-og-smagt/

Jeg håber Søren Ryge og den nordjyske erfaring kan hjælpe mig igennem til Kringlernes Kringle!