Dans
Sut på en slikkepind med myrer i, eller spis en marshmallow med løgsmag, mens du ser en danseforestilling. Eller duft til hospitalslugte og bliv fysisk berørt af danserne. Den slags sansestimuli oplever publikum, når de ser forestillinger af Ingrid Kristensen.
Bliver scenekunst generelt og dansen specifikt mere vedkommende for et publikum, der ikke normalt ser danseforestillinger, hvis man inddrager sansestimuli i værkerne? Det er det centrale spørgsmål i Ingrid Kristensens forskningsprojekt Platform for Sanselig Scenekunst, som Statens Kunstråd har støttet med næsten to millioner kroner. Projektet er beskrevet i heftet Sans & Dans – første arbejdspapir.
I forestillingen Magic Move, der bygger på fire eventyr af H.C. Andersen, har den dansk/argentinske koreograf studeret tilskuerens reaktioner på det sansebombardement, som hun udsætter dem for. I fortolkningen af eventyret Det er ganske vist har publikum for eksempel fået marshmallows med løgsmag og karamelsnørebånd for at understrege det legende element i historien. Og i eventyret De røde sko er publikum blevet trakteret med slikkepinde med chilistykker og ovntørrede myrer indeni. Der ud over blev der sprayet duft af hospital og tandklinik ud over tilskuerne, så de kunne sanse frygt. I forestillingerne blev følesansen også inddraget, og publikum blev berørt af koste med gedehår samt fysisk berørt af danserne.
Efter forestillingen blev udvalgte publikummer interviewet ud fra et spørgeskema, mens andre deltog i gruppeinterview om værkernes sansesimuli. Interviewene viste blandt andet, at de ikke-erfarne dansetilskuere gerne ville inddrages i forestillingen gennem flere sanser, hvis de fik mulighed for at sige til og fra. Det erfarne dansepublikum ønskede derimod ikke at blive forstyrret af andre sanseindtryk, men havde nok i dansen alene. Og så var det de yngre mandlige tilskuere, som var mest glad for de ekstreme smagsoplevelser.

Fotos: Torben Kastrup

Torben | 23. februar 2011 | Skriv en kommentar