På tur

I Luthers fodspor

Folk valfarter hertil fra hele verden. Til Eisleben i Sachsen-Anhalt. For det var i denne lille by, det skete i det herrens år 1483: Martin Luther blev født i en minearbejders hjem. Det var i Eisleben, at protestantismens vugge stod.

Reformatoren Martin Luthers fødehjem er i dag museum – og er på UNESCOs liste over World Heritage.

Luthers fødehjem

Luthers fødehjemLuthers dødshus

Foto: Investitions- und Marketinggesellschaft Sachsen-Anhalt mbH

Foto: Investitions- und Marketinggesellschaft Sachsen-Anhalt mbH

Følg blomsten med hjertet og korset i midten, så kommer du rundt i Eisleben og ser blandt andet kirken Skt. Petri-Pauli, hvor Luther er døbt, og kirken Skt. Andreas, hvor han prædikede få dage før sin død .

Markering af Luther-rute

På tur

Halle, Händel og pietistisk hellighed

Halle, den største by i den tyske delstat Sachsen-Anhalt, er Georg Friedrich Händels fødeby. Du kan besøge den store komponists fødehjem, som i dag er et stort museum fyldt med instrumenter. Du kan også se Händels dåbskirke Marktkirche, hvor han som barn øvede sig på orglet.

Halle blev – som den eneste større tyske by – ikke tæppebombet under Anden Verdenskrig, så den gamle bydel er velbevaret . Tag en tur rundt i de smukke og hyggelige gader og se den hvide Domkirke – en blanding af renæssance og gotik. Se også Die Franckeschen Stiftungen, hvorfra pietismen udgik i 1700-tallet. I Danmark var Christian den 6. en ivrig pietist, Brorson skrev pietistiske salmer og Hans Egede kristnede Grønland på sin pietistiske mission. Dansk kulturhistorie har solide rødder i Halle, og derfor er det ekstra spændende at opleve byen.

Foto: Investitions- und Marketinggesellschaft Sachsen-Anhalt. Michael Bader
Foto: Investitions- und Marketinggesellschaft Sachsen-Anhalt. Michael Bader
Foto: Investitions- und Marketinggesellschaft Sachsen-Anhalt mbH. Michael Bader

Foto: Investitions- und Marketinggesellschaft Sachsen-Anhalt mbH. Michael Bader

Foto: 	Investitions- und Marketinggesellschaft Sachsen-Anhalt mbH. Thoma Ziegler

Foto: Investitions- und Marketinggesellschaft Sachsen-Anhalt mbH. Thomas Ziegler

Lykken er...

Underholding på det hvide lærred

The Kids Are All Right er en sjov film. Den er ikke stor filmkunst, men god og solid underholdning på en blæsende efterårsdag.

Filmplakat, The Kids Are All Right

Filmplakat, The Kids Are All Right

På tur

Grøn Wellness

I dag er det verdens turisme-dag, der blandt andet sætter fokus på en mere bæredygtig form for rejse. En måde at holde mere miljøvenlig ferie på er at bo på et klima-neutral hotel.

Og klima-neutral er det firestjernede wellness hotel Schindelbruch, der ligger i det sydøstlige Harzen – fire kilometer uden for den lille by Stolberg. Med god samvittighed kan du hoppe i poolen, svede igennem i de forskellige saunaer, dyrke fitness, og få massage, en ansigtsbehandling med bio-kosmetik eller en god gammeldags barbering, der afsluttes med en balsam af rødvin. Forkælelse i alle mulige behagelige former. Og så er det en ekstra nydelse, når man tænker på, at det sker på en bæredygtig måde.

Når du har gået dig hundesulten i bjergene, kan du også med god samvittighed slå dig ned i Hotel Schindelbruchs smukke restaurant og nyde retter med årstidens råvarer. Men har du mere energi tilbage, vil jeg varmt anbefale dig at gå i køkkenet sammen med kokken og lave din egen middag. Du behøver ikke at møde op med de store køkken-forkundskaber, tværtimod lærer du en masse om råvarer og madlavning. Det er super sjovt og totalt hyggeligt at pochere æg og lave tyske knödels sammen med en professionel, men pædagogisk kok. Når middagen er færdig, dækker en tjener op i køkkenets spisekrog, hvor tjeneren også serverer din egen middag. Og så får du oven i købet et diplom for din indsats.

Madlavning med kokken er blot et af mange tilbud på Hotel Schindelbruch, der også byder på jagtarrangementer, nytårsfester og julefejring med kirkegang i et lille kapel oppe i bjergene og et møde med selveste julemanden inde i skoven.

Du kommer til Hotel Schindelbruch med offentlig transport  ved at tage toget fra Berlin over Halle til Berga-Kelbra. Herfra går et lille tog til Stolberg.

Hotel Schindelbruch
Hotel Schindelbruch

Længe med værelser

Værelse på Schindelbruch

Bål og sauna

Arkitektur & design

Bord med udsigt

I Dessau – ved floden Elben – ligger restauranten Kornhaus, bygget i smuk Bauhaus-stil af Carl Fieger i 1929-30.

Skøn mad og en vidunderlig udsigt over Elben, der stille flyder af sted i grønne enge. Og så serverer Kornhaus den bedste apfelschorle, jeg har smagt.

Foto: Investitions- und Marketinggesellschaft Sachsen-Anhalt mbH

Foto: Investitions- und Marketinggesellschaft Sachsen-Anhalt mbH

Foto: Stadt Dessau-Roßlau, Bildeigner Bernd Helbig

Foto: Stadt Dessau-Roßlau, Bildeigner Bernd Helbig

Arkitektur & design

Ache Nebra

I 1999 blev der i Nebra i Sachsen-Anhalt fundet en bronzeskive dekoreret med sol, måne, stjerner og skibeformede figurer. Bronzeskiven, der måler 32 cm i diameter, viser verdens ældste afbildning af himlen, og derfor kaldes den Himmelskiven fra Nebra. Bronzeskiven er dateret til 1600 før Kristus og er en pendant til Solvognen i Danmark, blot flere hundrede år ældre.

Et par kilometer fra bronzeskivens findested ligger oplevelses- og informationscentret Arche Nebra, som med film og interaktiv udstilling fortæller historien om Himmelskiven fra Nebra. Centret Arche Nebra, som åbnede i 2007, har til huse i en fuldstændig mageløs bygning, der næsten svæver som et gyldent himmelskib på en skråning. Bygningens skibsagtige form og gyldne farve er taget fra motivet på Himmelskiven fra Nebra. Den flotte futuristiske bygning er tegnet af det schweiziske arkitektfirma Holzer Kobler.

Arche nebra

Mittelberg

Landskab med Ache Nebra

Himmelskiven fra Nebra

Himmelskiven fra Nebra