Arkitektur & design

Folkwang Museum

Denne weekend åbnede det nye Folkwang Museum i Essen, årets europæiske kulturhovedstad.

Folkwang Museum har en stor samling af kunst fra det 20. og 21. århundrede. Frem til den 12. februar kan der opleves kunst af Yuri Leiderman på museet.

De kølige og strenge linier i det nye museum er tegnet af David Chipperfield Architects.

Foto: Folkwang Museum

Foto: Folkwang Museum

 

Foto: Folkwang Museum

Foto: Folkwang Museum

Kunst

Franske huleboere

Fra aber til huleboere. Nature er spændende fransk performance om menneskets tidlige udvikling. Uden forståelige ord, men med en kakofoni af lyde og et præcist kropssprog formidler La Troupe en interessant, morsom og gribende historie om de første menneskers kommunikation, samarbejde og konfliktløsning. Forestillingen giver også et bud på, hvordan billedkunsten, musikken og dansen opstod.

Du kan nå at se forestillingen på Ballerups kulturhus Baltoppen i dag lørdag den 30. januar.

la troupe

nature 2

Arkitektur & design

Klimavenligt campus

Kolding Campus slår dørene op i 2013 og kommer til at huse Syddansk Universitets fag i kommunikation, design, kultur og sprog.
Energiforbruget i det kommende campus er så lavt, at bygningen er klassificeret i Energiklasse 1. Energiforbruget er på kun 48 kWh/m2/år. Dermed er det et af verdens første lavenergi-universiteter.
Den trekantede bygning er tegnet af Henning Larsen Architects.
Fotos: Henning Larsen Architects

Fotos: Henning Larsen Architects

SDU Kolding Henning Larsen

Lykken er...

ABBA WORLD

I går – den 27. januar – åbnede ABBA WORLD i London.
ABBA WORLD er et omrejsende ABBA-museum, hvor den besøgende blandt andet kan se den helikopter, som pryder coveret på albumet ARRIVAL.
ABBA WORLD er i London frem til den 28. marts.

Og så tager vi den også lige på spansk:

Litteratur & film

Genbrug fra reolen

Et udsnit af James Herriots oplevelser som dyrlæge

Et udsnit af James Herriots oplevelser som dyrlæge

Ind i mellem kan det være praktisk, at man ikke kan huske alt, hvad man har læst. Mange nye læseoplevelser står derfor klar i min reol.

Morer mig nu igen over sjove fortællinger fra den engelske dyrlægeklink, hvor tålmodighed med landbyboerne er mindst lige så vigtig en ingrediens, som piller og sprøjter er i arbejdet med at kurere store og små dyr i Yorkshire.

Nu mangler det bare, at serien Folk og Fæ bliver genudsendt, så vi kan følge dagligdagen for James Herriot, som kommer ud for oplevelser, han godt kunne være foruden – og som han skriver om i “It shouldn’t happen to a vet.”

Kunst

Kulturhovedstad 2010

Ruhrdistriktet med Essen i front er årets europæiske kulturhovedstad.

Ruhrdistriktet er Europas tættest befolkede område med fem millioner indbyggere. Her er da også flere museer end i Paris og London. Fem universiteter og fire operahuse findes der også.

Tidligere var Ruhrdistriktet præget af minedrift og industri. Under Det Tredje Rige var området Tysklands våbensmedje, men det var også her, at kimen til EU blev lagt med Kul- og Stålunionen.

I dag blomstrer kulturen i Ruhrdistriktet, og det sætter Ruhr 2010 fokus på.

Logo for Ruhr 2010

Istanbul og ungarske Pécs er ligeledes udnævnt til kulturhovedstæder i 2010.