Kunst

Thomas Kluge eller ej på Kronborg

Sidste chance er 8. november 2009 for at se Thomas Kluge på Kronborg

Sidste chance er 8. november 2009 for at se Thomas Kluge på Kronborg

 

Der er endnu en uge tilbage af Thomas Kluges karakteristiske, foto-lignende portrætter på Kronborg.

Udstillingen – To be or not to be – viser dog også eksempler på den 40-årige ny-renaissancemalers figurative malerier – som fx – nok Danmarks dyreste – mælkebøtte i maleriet ”Opstandelsen”.

Portrætterne favner vidt fra den afvæbnende Lego-ejer Keld Kirk Christiansen, der leger lidt med nogle røde legoklodser over et par borgmestre med borgmesterkæder til portrættet af den – heldigvis – endnu sovende Absalon. Og så selvfølgelig både Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og Prins Henrik.

Hør Thomas Kluge fortælle om sin kunst her

Og når du er på Kronborg, så benyt lejligheden til at gå rundt på fæstningen og kig ud over Øresund eller gå på opdagelsen i resten af slottet.

En helt anden mulighed er der naturligvis at finde ud af, om tovet nedenfor er til fri afbenyttelse – men så kan det være, man skal vente til varmere tider…

Hvem tør kaste sig ud i det her?

Hvem tør kaste sig ud i det her?

Natur

Husk nu Hubertus

Det kan godt være, det kun er for københavnersnuder at tage til Hubertusjagt – MEN det er da bare så hyggeligt at se skoven i efterårsfarver og røde hubertusrytterjakker.

Så tag ud og vær med til en fælles natur-hygge-dag og kom hjem med æblerøde kinder- og næser – og få varm chokolade – glæd dig over, at det ikke var DIG, der – måske – faldt i Magasindammen…

Københavner eller ej – afslutningen på årets jagter i Dyrehaven er for alle – og i år er det 109. gang, der bliver redet Hubertusjagt.

Starten går kl. 10 fra Peter Liep

Rytternes røde jakker matcher skovens farver perfekt

Rytternes røde jakker matcher skovens farver perfekt

Litteratur & film

Do you speak English?

Bøger og kaffe klæ'r hinanden i Books and Company i Hellerup
Bøger og kaffe klæ’r hinanden i Books and Company i Hellerup

Er der en anglofil gemt i dig, eller synes du det er skønt at læse din bog med liv omkring dig, så stik hovedet forbi den engelske bogcafé Books and Company i Hellerup.

Her er der kun bøger på engelsk  til salg – men til gengæld er det ligegyldigt, om du selv medbringer en dansk bog til at læse i den behagelige sofabænk eller på barstolene ud til gadelivet.

En bogreol med engelske børnebøger til låns i caféen og et tegnehjørne er der også plads til, ligesom der er et rigt udvalg af børnebøger på engelsk.

Det er for eksempel første gang jeg har set Pippi Langstrømpe i engelsk udgave i paperback – perfekt gaveidé til at stikke i kufferten, hvis turen går til udlandet – og der er et par børn der skal underholdes – ligesom en samling af H.C. Andersens eventyr fås i paperbackversion.

Rolige striber i bogcaféen indbyder til hyggelæsning

Leder du efter utraditionelle gaver, så kan du her finde arkitekturspil fra verdens metropoler, byvandringer for børn og voksne i fx London og billeder af de japanske bogstaver – som her:

Tak på japansk lærer du sådan her

Og skulle der være en forfatter gemt i dig – så er der også hjælp af hente – selvom du ikke har nogen idé om, hvad bogen skal handle om:

Ingen problem at der ikke er nogen handling i din bog - bare kom i gang

 Intet problem, at der ikke er nogen handling i din bog – bare kom i gang

Natur

Klimadag

I dag den 24. oktober er det international klimadag.

I dagens anledning er der skabt et logo, der forestiller tallet 350, fordi et af målene i klimaforhandlinger er at komme ned på et CO2-indhold i atmosfæren på højst 350 ppm (parts per million).

I Gribskov har Strøgårdsvang Høslætlaug markeret klimadagen med et stykke landskabskunst. Med le har høstlauget skabt et 1.000 m² stort klima-logo på en af skovens grønne enge.

Fotos: Skov- og Naturstyrelsen

Fotos: Skov- og Naturstyrelsen

Gribskov 350-logo b

Mad

Søde sager i Søborg

Grannys House i Søborg er et konditori med himmelske kager og solidt brød. I det hyggelige konditori kan du også blive fristet af mange andre spændende delikatesser – som for eksempel marmelade, chokolade og sukkerfigurer.

Granny House har også Bed and Breakfast. Tænk, at vågne op til duften af varmt wienerbrød!

Litteratur & film

Læseklub i lænestolen

 

De lange mørke vinterdage nærmer sig , og det er nu helt legalt at trække benene op i lænestolen med tæppe og dampende te – og så i timevis læse de der massevis af bøger, der trænger sig på.

Hvis du har lyst til at diskutere med andre, men ikke lige orker at styrte afsted til bibliotekernes læsekredse eller organisere det selv privat, så er der – også her – hjælp at hente på nettet.

Litteratursiden.dk er der et væld af læseklubber at vælge imellem. Hvadenten du er til krimier, de store klassikere, romaner på engelsk eller lyrik, så er der en klub for dig.

I Chicks begynder de på en ny bog hver måned og alle, der melder sig ind i klubben kan frit komme med indlæg og starte diskussioner om bogen. Og skulle det ske, at der ikke er noget at tale om, så griber bibliotekar Merete Trap ind og smider lidt krudt på bålet.

Forfatteren med på sidelinjen

De fleste danske forfattere kigger med, når læserne diskuterer deres bøger. Så hvis du vil have svar på, hvorfor en person handler som han gør, eller har du andre spørgsmål til forfatteren, så er der ofte mulighed for at komme af med dem i den virtuelle læseklub.

Den eneste indsats, du måske bliver nødt til at gøre, er at smutte hen på dit lokale bibliotek og få bogen med hjem. Men så kan du jo sætte vandet til at koge imens, så teen lynhurtigt kan bryggers, når du er hjemme igen.

God fornøjelse og kom gerne med dine bedste læsekluboplevelser eller tip os med vinterens bedste bøger – også selvom du ikke deler dem med andre – end os.