Dans · tags: .

Dansefestival med meditative lyde

På Teater Momentum i Odense indtager moderne dans og performance en central rolle i repertoiret. Det fynske teater drømmer om at blive en af landets førende scener inden for netop disse to genrer, og et skridt på vejen hertil er blandt andet dansefestivalen La Petit Entré fra den 2. til den 4. august.

Teater Momentums finske huskoreograf i sæsonen 2011-12, Taneli Törmä, har til festivalen lavet forestillingen COVER, som er en performance med fokus på lyd. Taneli Törmä er uddannet i sit hjemland, men har nu base i Danmark, og har arbejdet med en række internationale teatre, herunder Svenska Teattern i Helsinki. Tidligere har Taneli Törmä sammen med sit kompagni, LOCATION-X, udforsket lysdesign og video i kunstnerisk sammenhæng, men i COVER handler det om den kropslige oplevelse af lyd, også kaldet kinæstesi.

COVER er en tredelt performance, og publikum bliver ført igennem tre rum, hvori der sker noget forskelligt, som har med lyd – og ikke-lyd – at gøre. I det første rum, der er tomt, går publikum rundt. Det drypper ned fra loftet på et enkelt sted, og vandet samler sig i en lille vandpyt. Dråberne, der falder ned på det sorte vinyl-gulv, slår en rytme, som udbygges, når det også begynder at dryppe ned et andet sted fra loftet. Lidt efter lidt begynder det at dryppe ned flere steder, og en helt rytmisk koncert a la Steve Reich begynder. Rytmen skifter, den stiger og falder for så at høre helt op, før den igen tager fat, sådan som rigtigt regnvejr også gør. Publikum må finde ly mellem de faldende dråber, og det er en helt dejlig fornemmelse at skulle gøre i denne ekstreme varme og regnfattige sommer. Søren Lyngsø Knudsen har skabt denne interessante lyd-installation, der desværre har en ubehagelig konnotation: Grundet det sterile, stærkt oplyste rum med de vandførende rør i loftet kan man nemt komme til at tænke på et gaskammer, når døren lukkes forsvarligt bag os. Det er sikkert ikke meningen, at publikum skal få den slags associationer, men rummets brutalitet modarbejder den meditative stemning, som kunstnerne – ifølge programmet – søger. 

I det andet rum sidder Taneli Törmä henslængt på gulvet som en klassisk skulptur. Med sit store røde skæg ligner han en viking. Kraftig og stærk ser han ud, og man forventer, at han snart vil brøle af sine lungers fulde kraft. Han er klædt i en kropsnær kobberfarvet heldragt, der på brystet, skuldrene og den øverste del af ryggen har påsyet en række bjælder og klokker i forskellige størrelser. Denne brynje af bjælder vil kunne skabe et inferno af larm, hvis han bevæger sig, og igen forventer man meget lyd. Men Taneli Törmä brøler ikke noget og bevæger sig meget langsomt og forsigtigt, så bjælderne forbliver tavse. Han kommer endda på benene, uden at særligt mange af bjælderne giver lyd fra sig. Og da han trækker dragten af sig, hører man kun et par små bjælder. Nøgen forlader han scenen, og dragten med bjælderne og klokkerne ligger tilbage som en kokon på gulvet. Lyden ligger tilbage, stille. Det er en overraskende performance med et glimt i øjet.

Til sidst føres publikum ind i et rum, hvor vi blive placeret på små skumgummimåtter foran en cellist og omringet af højtalere. Cellisten Laura Folch spiller ikke et musikstykke for os, men laver udelukkende nogle lyde på sit instrument, men lydene sendes gennem et 10-kanals lydsystem og kommer til at lyde som en hel koncert. Disse lyde er i surroundsounden svimlende smukke, og meditative at lytte til, men igen modarbejder rummet oplevelsen. Et meget skarpt ovenlys generer, og man føler næsten, at man er hos tandlægen eller på operationsbordet. Desuden sidder man ikke bekvemt og afslappet på de små lapper skumgummi. Vi er trods alt ikke børnehavebørn, der er til skolekoncert. En blid lyssætning og store madrasser man kunne slænge sig komfortabelt på eller liggestole man kunne flyde behageligt i ville have været mere befordrende for de beroligende klange og den meditative stemning.

Taneli Törmäs idé bag COVER er god, fremførelsen er der heller intet vejen med, men lyssætningen og scenografien saboterer desværre det overordnede koncept i forestillingen. Det meditative aspekt fordufter, når man ikke føler, at rummene er indrettet på en imødekommende måde, men i stedet giver associationer til ret ubehagelige ting. Kun i den midterste del af forestillingen, hvor Taneli Törmä selv er på scenen i et blødt lys, og publikum sidder på stole i en perfekt halvcirkel rundt om ham, er det lykkedes at skabe befordrende rammer for værkets grundidé. 

COVER på teater Momentum

COVER. Billedet er ikke fra opsætningen i Odense. Foto: Petri Tuhkanen

FAKTA
COVER
Teater Momentum
Koreograf og koncept: Taneli Törmä
Performer: Taneli Törmä
Lysdesigner: Petri Tuhkanen
Kostumer og scenografi: Kasper Hansen
Musik: Søren Lyngsø Knudsen og Esa Mattila
COVER blev danset tre gange den 4 august på Teater Momentum og spiller igen på Musik og Teaterhøjskolen i sønderjyske Toftlund den 7. august

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)