Litteratur & film · tags: , .

Crosswind

Jeg har aldrig set en estisk film, men nu har jeg set en, som jeg aldrig vil glemme: Crosswind. Filmen er uforgemmelig fordi instruktøren Martti Helde radikalt fornyer filmmediet. Han fastfryser billederne, så man oplever filmen som en slags rejse gennem fotografier i 3D. Et kunstnerisk greb som passer perfekt til indholdet. Handlingen er nemlig en række en breve, som meget poetisk læses op på lydsporet. Brevene sender en estisk kvinde til sin mand. Begge er de af sovjet-russerne blevet deporteret til en arbejdslejr i Sibirien. Hvor manden er – og om han overhovedet er i live – ved  kvinden ikke, men hun skriver sine breve alligevel.

Filmen er baseret på virkelige hændelser i 1941, da Sovjetunionen fortog etniske udrensninger i Estland. Brevene er ægte og stammer fra en kvinde, hvis navn var Erna Tamm, som skrev håbefuldt til sin mand i det ukendte. Hendes datter døde af sult i Sibirien, og hendes mand blev skudt.

Vi hører altid om Hitlers udrensninger, men Stalin fortog ligeså mange etniske udrensinger, som vi sjældent hører om. DEn historie får vi nu – fortalt i et helt nyt filmsprog.

Crosswind

Foto: Tiff/YouTube

Filmen vises blandt andet i Gloria i København

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)