Dans · tags: .

Carmen som statist på filmset

Den Kongelige Ballet danser ikke ballet, men går til filmen i Marcos Moraus fortolkning af Carmen. Den spanske koreograf, som det danske dansepublikum senest oplevede med værket Waltz ved Dansk Danseteaters Summerdance, er kendt for at sprænge kunstarternes snærende grænser. I sin version af Carmen lader Marcos Morau film og dans smelte sammen og samtidig dekonstruerer han fuldstændigt historien om den temperamentsfulde Carmen fra tobakfabrikken i Sevilla.

Marcos Moraus historie foregår på et filmset, hvor der indspilles store dansescener, som minder om dem, vi kender fra de stort anlagte underholdningsfilm tilbage i 1950’erne. Flere kameraer følger de agerende i indspilningen af filmen Carmen, og de levende billeder projekteres direkte op på et stort lærred over scenen. Publikum kommer således rigtigt tæt på performerne og kan se deres mindste mimik. Kameraernes nærbilleder bruges naturligvis til at vise, hvad der foregår i krogene på et stort filmset. For eksempel ser vi Kizzy Matiakis som en arrogant og forfængelig filmdiva, der ikke ved, hvilken grimasse hun skal finde frem. Og ved sminkebordet forelsker to mandlige “filmstjerner”, Jón Axel Fransson og Oliver Starpov, sig i hinanden, mens de pudrer kinderne. Nærbillederne betyder, at der er flere kameraer på scenen, hvor de distraherer og tager noget af publikums udsyn. Filmsettet med filmindspilningen er med andre ord yderst autentisk med alle dets fordele og ulemper.  

Historien om Carmen er forvandlet til uigenkendelig, for hos Marcos Morau handler det mere om livet bag kulisserne på et filmset end om Carmens kærlighedsaffærer. Værket er delt op i filmscener, som annonceres af filmarbejdere med et klaptræ. Personerne med klaptræet benytter samtidig deres få sekunders berømmelse på filmstriben til at at gøre reklame for sig selv, som var de på et datingsite. De promoverer sig selv, sådan som vi dagligt ser det ske på de sociale medier. Det er i det hele taget de sortklædte og bebrillede filmarbejderne, som fylder mest i forestillingen. Disse arbejdere på filmsettet drømmer selv om at spille hovedrollerne og at være filmstjerner. Uanset køn prøver de gerne Carmens guldskørter og Escamillos toreador-jakker. Kønsforskellene udviskes mellem dem, alle er kvinder, og alle er mænd. Alle kan være, hvem de ønsker at være.

Filmarbejdernes mange danse på linje er forrygende showdans, som man kun ser i internationale danseshows som for eksempel Friedrichstadtpalast i Berlin. Når danserne ligger henover flight cases med benene strakt op vejret, skaber de en stor, flot vifte med deres flagrende ben, som fejer i luften. Marcos Morau er formidabel til at skabe den slags store dansetableauer med formationer og bevægelser, der understreger det spanske tema og som passer perfekt til musikken af George Bizet, Charles Dumont, Rodion K. Shchedrin, Ernest Guiraud og Nikolaj Rimskij-Korsakov

De såkaldte hovedroller som Carmen, José og Escamillo spilles/danses af forskellige dansere. Ida Praetorius, Stephanie Chen-Gundorph og Kizzy Matiakis har de fleste scener som Carmen, mens Andreas Kaas, Oliver Starpov og Marcin Kupinski oftest ses som José. Og Jón Axel Fransson fylder mest som selvfed tyggegummi-gumlende toreador, der helst ikke vil komme for tæt på Carmen, fordi han foretrækker mænd.

Første akt er en fest, hvor man klukler over alle de groteske, opfindsomme og helt gakkede scener og optrin. Ud fra devisen “less is a bore” har Marcos Morau taget alle klichéer om Spanien og maksimeret dem, så det bliver så spansk, som det ikke engang er i Spanien. Her er masser af stærke farver, lyserøde knæstrømper, mørke kapper, kniplingsslør, sombreros, toreador-jakker, flæser, vifter, brusende skørter, sorte briller, flamenco-sko – og heste. Marcos Morau skaber den ene absurde og manierede scenarie efter det andet, og de er alle som taget ud af en rablende vanvittig Pedro Almodóvar film.

Der sker ufatteligt meget på scenen, samtidig med at man også skal følge med på filmlærredet. Helt vild er scenen, hvor der rides på små karruselheste foran en såkaldt green screen, som så bliver til et farligt ridt gennem en skov oppe på filmlærredet. Med så meget action på én gang, når man derfor kun at se en lille del af alt det, der foregår. Akkurat som i den overvældende medievirkelighed, som vi dagligt færdes i og ikke har mulighed for at overskue. Men det er som om Marcos Morau løber tør for ideer i anden akt, hvor kun de sidste par scener er lige så stærke som dem, vi oplever i første akt. Ellers er anden akt præget af uskarpt tale-teater, mens dansen fortaber sig i mørke kulisser, eller hvor ideer fra første akt gentages. Når der mimes til en Édith Piaf sang, eller når en karakter i en uendelighed går snakkende rundt uden at vi kan høre, hvad der bliver sagt, så falder hele forestillingen sammen.

Marcos Moraus Carmen er ikke et langtidsholdbart værk, men hans dekonstruktion af historien opleves som relevant, vedkommende og rigtigt lige nu. Denne aktualitet skyldes Marcos Moraus leg med køn, seksualitet og etnicitet – samt hans fokus på overfladisk online-eksistens i de sociale medier kontra ægte nærvær. Med denne finger på pulsen er det også ekstra ærgerligt, at anden akt ikke fungerer optimalt. Mens første akt er vild og nytænkende underholdning, så må man desværre småkede sig lidt i anden akt, inden vi endelig når frem til en spændende og dramatisk slutning, hvor virkelighed og fiktion blandes, så man ikke ved, hvad, der vitterlig sker, og hvad som er fake news.

Carmen til hest og Toreador. Foto: Per Morten Abrahamsen

Carmen til hest og Toreador. Foto: Per Morten Abrahamsen

Kizzy Matiakis som Carmen. Foto: Per Morten Abrahamsen

Kizzy Matiakis som Carmen. Foto: Per Morten Abrahamsen

FAKTA
Carmen
Det Kongelige Teater
Den Kongelige Ballet
Koreografi: Marcos Morau
Musik: George Bizet, Charles Dumont, Rodion K. Shchedrin, Ernest Guiraud og Nikolaj Rimskij-Korsakov
Kostumer: Silvia Delagneau
Lysdesign: Mårten K. Axelsson
Videodesign: Jacob Bo Nystrup

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)