Dans · tags: , .

Cabaret kører af sporet og ender i grøften

Siden italienske commedia dell’arte-skuespillere bragte Pjerrot til Danmark i begyndelsen af 1800-tallet, har karakteren været højt elsket i landet. På adskillige scener i 1800-tallets København kunne publikum opleve Pjerrot, blandt andet i Morskabsteatret på Vesterbro. Teatret blev også kaldt Casortis Teater efter en af grundlæggerne, Giuseppe Casorti, som selv yndede at sminke sig hvid i ansigtet og spille Pjerrot. Det fortælles om Giuseppe Casorti, at han led af melankoli og derfor opsøgte sin læge, som ikke kendte sin patients metier og derfor som medicin mod melankoli anbefalede ham at gå i Morskabsteatret og se Pjerrot! 

I dag kan publikum se Pjerrot i forlystelsesparken på Bakken nord for København og i Tivoli midt i byen. Derfor er det også naturligt, at Pjerrot-figuren er med i Tivolis sommercabaret, Mor og far sidder i Grøften. I cabaretten er Pjerrot imidlertid ikke børnenes ven, men en afdanket, fordrukken og temmelig frastødende karakter. Sikkert inspireret af den historie, at der i 1874 bliver lavet en luge fra Pjerrots garderobe til restaurant Grøften, så han kunne få rakt øl direkte ind til sig. I caberetten er Pjerrot desuden en liderlig buk, der har tilfældig og anonym sex i buskene nede ved Tivoli-søen. Så er tonen lagt an. Mor og far sidder i Grøften handler mest om diverse emner syd for navlen. Det er vældig plat og faktisk ret kedeligt, umorsomt og temmelig trættende i længden. Ingen læge kan ordinere Tivolis sommercabaret som kur mod melankoli eller depression, det ville ende fatalt.

Der er ellers fire stærke kræfter med i cabaretten: Mia Lyhne, Kirsten Lehfeldt, Anders W. Bertelsen og Peter Frodin. Bedst er de fire i et sang- og dansenummer med paraplyer, som de ikke rigtigt har kontrol over og derfor kommer til at skade hinanden, så hele tableauet langsomt falder fra hinanden. Det er både musikalsk og komisk, men ét nummer kan ikke redde en hel forestilling. De fire skuespillere forsøger at ridse Tivolis 175 års historie op, men det ender også bare i pjat. Der er ellers anslag til en rød tråd gennem programmet, hvilket også titlen signalerer: At børn bliver væk fra deres forældre, når de er i Tivoli. Mens forældrene sidder i Grøften og spiser og især drikker, så glemmer de deres børn, som forsvinder sporløst, hævdes det i forestillingen. Hvad bliver der af disse børn? Det kunne der komme noget sort humor og gyserkomik ud af, for de fire performere kan virkelig klæde sig ud og agere som børn. Især Kirsten Lehfeldt har et barnligt kropssprog og spiller det buttede gammelkloge barn eller den surmulende pige. Men dette gyser-spor forfølges ikke rigtigt. I stedet ender det med latrinære og seksuelle platheder, som ingen vil tage ansvar for i programmet, hvor det kun fremgår, at dramatikeren Line Knutzon er redaktør.

Orkestret med kapelmester Jeppe Kaas i spidsen er det bedste ved forestillingen. Orkestret består kun af seks musikere, men hold da op, hvor de kan få det til at swinge. Det er en fornøjelse at lytte til dem. Men man ville hellere have hørt dem på Pantomimeteatret sammen med den rigtige Pjerrot. Sammen med Harlekin og Columbine laver han løjer på den lille pantomimescene gennem hele sæsonen. Det er klassisk tivoli-underholdning, som viser, at man ikke behøver at være plat for at være morsom.

Mor og far sidder i Grøften er en del af teaterfestivalen CPH Stage. Festivalen sluttede med uddelingen af Reumert priser. Her gik årets hæderspris til skuespilleren Olaf Johannessen, som helt eminent spillede dobbeltrollen som diktator og barber i Charlie Chaplins udødelige historie Diktatoren på Nørrebro Teater. Den Kongelige Ballets Spar Dame, koreograferet af Liam Scarlett, fik velfortjent en Reumert-pris og blev udnævnt som årets danseforestilling, og Jón Axel Fransson, blev kåret som årets danser, blandt andet for sit parti som officer i Spar Dame.

MOR og FRA SIDDER I GRØFTEN

Foto: Tivoli

MOR og FRA SIDDER I GRØFTEN

Foto: tivoli

FAKTA
Mor og far sidder i Grøften
Glassalen, Tivoli
Mia Lyhne, Kirsten Lehfeldt, Anders W. Bertelsen og Peter Frodin
Instruktør: Niclas Bendixen
Redaktør: Line Knutzon
Scenograf: Karin Betz
Kapelmester: Jeppe Kaas

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)