Litteratur & film · tags: .

Askeblomster

Jeg kendte ikke Patrick Modiano, før han fik Nobels litteraturpris i 2014. Mon han overhovedet var oversat til dansk før? Men nu er han blevet en favorit, når jeg skal vælge bøger. Med få ord kan han skrive, så man fornemmer tid, sted og stemning.

Jeg har lige læst hans roman Askeblomster, der vist nok som resten af hans forfatterskab er baseret på erindringer fra hans tidlige ungdom og endda fra en tid, før han var født, nemlig fra hans fars tid. Hans jødiske far overlevede i det tyskbesatte Paris ved hjælp af nogle lyssky forretninger. Modiano erindrer således en tid, hvor han ikke selv hører hjemme, og kobler den med erindringen om 1960erne – hans egen tid.

Askeblomster forsøger han at komme til bunds i et ungt pars mystiske selvmord i 1933. Men hvad skete der egentligt? Politiet opklarede aldrig sagen, så det prøver Patrick Modiano/fortælleren. Dog forgæves.

Romanen er en række fragmenter fra 30’erne, 40’erne, 60’erne og 90’erne. Nyt og gammelt sammenvæves, så det er er svært at finde ud af, hvor man er i tiden. Tidsforvirringen betyder intet, det er den lettere melankolske stemning, der er det vigtigste i Askeblomster.

Askeblomster

Foto: Lindhardt & Ringhof

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)